Dansk EU-kommissær langer ud efter danske politikere

    Connie_Hedegaard

    Connie Hedegaard i Warszawa i november under FN klimatopmødet. Foto: europa.eu.


    KØBENHAVN: Den danske EU-kommissær Connie Hedegaard langer i skarpe vendinger ud efter danske politikere i debatten om velfærdsturisme.


    EU-kommissær Connie Hedegaard langer nu ud efter sit eget parti, de Konservative, for at have været for kritiske over for velfærdsturisme. En debat der i stor udstrækning er endt i beskyldninger om velfærdsturisme rettet mod polakkerne. Trods det at kritikken overfor polakker er gjort til skamme i de fleste opgørelser.

    Kritik af EU-tilhængere

    – Jeg synes, at det er en totalt skæv debat. Venstre, Konservative og Socialdemokraterne, som traditionelt er de mest EU-positive peger fingre af EU. Jeg vil tro, at nogen af dem gør det lidt mod bedre vidende – de ved godt, hvordan systemet fungerer, siger den tidligere konservative minister til TV 2. Hedegaard siger også, at hun ikke forstår de danske politikere.

    Connie Hedegaard mener, at partierne, her i blandt hendes eget, har kørt indenrigspolitik på velfærdsturismen, i stedet for at prøve at få ændret tingene, der hvor de skal ændres – i EU.

    Indenrigspolitik

    – Jeg synes, at man har kørt indenrigspolitisk taktik på det, i stedet for at finde ud af, hvordan man rent faktisk får ændret de her ting. Tit bliver det lagt ud som om det er noget EU har trukket ned over vores hoveder. Men nej, det er noget Danmark selv har været med til at stemme for så sent som i 2009.

    Selv lavet aftaler

    – Der er ikke trukket noget ned over hovedet på danskerne, nej det er de danske regeringer – både den tidligere og den nuværende – der selv har lavet aftalerne med EU (velfærdsturisme, red.), siger Connie Hedegaard i TV2 programmet, Presselogen.

    Løsning forude

    Hun mener godt, at man kan finde en rimelig løsning på problemet, hvis man bruger EU-systemet.

    – Jeg tror godt, at man kunne finde løsninger på for eksempel børnechecken og mange af de andre ting. Vi er jo ikke de eneste i Europa, der synes, at der skal være lidt ret og rimelighed i tingene.