Valuta:100 PLN koster 171,20 DKK
Onsdag 21 august 2019

Dansk fagforbund beskyldes for hetz mod polakker

3F under en demonstration foran Christiansborg for bedre løn og arbejdsvilkår. Foto: Peter Malberg, polennu.dk.
Danmark-PolenKØBENHAVN: Polak kritiserer det danske fagforbund 3F for at være krænkende og nedgørende overfor polakker.
Af: Jens Mørch
12. november 2012 - 7:07

Den 31-årige polak, Emilia Nawrot, der har boet og arbejdet i Danmark i fem år som sosu-assistent har fået nok af 3F og de nedladende kampagner der køres overfor polakker i Danmark.

Sektionsforside i Politiken

På en sektionsforside i Politiken lørdag, skælder Emilia Nawrot ud på 3F, fordi forbundet har igangsat en kampagne, der er krænkende og fordoms-fremmende overfor polakker.

Nemt at være nedladende

I løbet af de fem år, jeg har været her, har jeg knoklet for at forstå, hvad der bliver sagt, og blive en del af det danske samfund. Jeg undrer mig over, hvor nemt det er at tale med en så nedladende tone om andre mennesker uden at tage hensyn til deres følelser”, skriver Nawrot, der indleder sin kritik af 3F med ordene:

Jeg er polak, og det er jeg stolt over. Jeg bor i Danmark, og det er jeg også stolt af.

Derfor bliver jeg dybt chokeret og provokeret, når jeg hører den radiokampagne om østeuropæere, der kører i øjeblikket med 3F som afsender. Kampagnen består blandt andet af radiospots, hvor en komiker fortæller ’jokes’ om de dårlige arbejdsvilkår, som mange østeuropæere i Danmark må finde sig i.
Men de såkaldte jokes er både nedladende og krænkende.

Der bliver talt om udenlandsk arbejdskraft på en måde, som virkelig har chokeret mig. Tonen er ekstremt nedladende, når der bliver fortalt om polakker, der tjener 20 kroner i timen og bliver kørt på ’et polsk hospital’, eller om rumænere, der må ’æde madpakker fra skraldespanden’.
Så vidt jeg ved, er det kun dyr, der æder. Mennesker spiser.

Jeg har taget en uddannelse, og selv efter lange arbejdsdage har jeg gået på sprogskole. Det er der mange udlændinge, der gør.

I dag arbejder jeg på lige fod med danskerne. Jeg har en uddannelse, jeg har gode arbejdsvilkår, og i slutningen af november starter jeg på en videregående uddannelse, fordi jeg gerne vil blive her.

På et tidspunkt spurgte jeg min kollega, hvad hendes første tanke var, da jeg sagde, at jeg var polak.
Hun svarede helt ærligt, at det første, hun kom til at tænke på, var, at jeg nok var en af dem, der rejser til Danmark for at stjæle og udnytte samfundets goder.
Det er den type fordomme, som jeg og andre østeuropæere i Danmark hele tiden kæmper med, og som 3F’s kampagne er med til at forstærke. Jeg havde slet ikke troet, at man i Danmark kunne finde på at gøre sine medmennesker til grin, uanset hvad formålet måtte være.

Men det kan 3F åbenbart godt. Jeg har læst på 3F’s hjemmeside, at formålet med kampagnen er at sætte fokus på østeuropæernes forhold, og det synes jeg, er en god idé. Jeg synes på ingen måde, at det er rimeligt, at en polsk håndværker kan være ansat til 80 kroner i timen. Men ved at gøre det på den her måde, er 3F med til at skabe flere fordomme om østeuropæerne i Danmark.

...Jeg tror desværre, at kampagnens eneste effekt vil være, at der vil opstå endnu flere jokes om udenlandsk arbejdskraft, og at flere mennesker vil blive sat i bås. Det vil resultere i endnu flere fordomme om udenlandske lønmodtagere, som i forvejen er udbredte og er svære at kæmpe imod.

…Jeg fortæller altid mine venner og familie i Polen, at danskerne er meget venlige, smilende og positive mennesker. At man ikke føler sig mindreværdig her.
Derfor slår 3F’s ’dårlige joke’ ned som et lyn fra en klar blå himmel.

I dag har jeg hørt om en arbejdsplads, hvor der hænger en seddel på væggen med ordene ’Gå hjem, polakker’, skriver den 31-årige sosu-assistent.

Skal ikke forlade Danmark

3F’s kommunikationschef Nicolai Kampmann beklager, at kampagnen kan misforstås.

- Inden vi lancerede kampagnen, gjorde vi os det klart, at vi ikke måtte risikere at kunne blive beskyldt for at være overdrevent nationalistiske eller for at hænge enkelte befolkningsgrupper ud, siger 3F talsmanden i en forsvarstale til Politiken.

- Der er jo ikke nogen undertone, som handler om, at østeuropæerne skal forlade landet, og at danske arbejdspladser kun skal være for danskere, siger Nicolai Kampmann til Politiken.

LÆS HELE SVARET
Eksternt link: Politiken 10. november: Vi vil ikke genere polakker

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 21. august 2019
00:00-06:00

Kraftig regn

Kraftig regn
19 °C

I dag, 21. august 2019
00:00-06:00

Regn

Regn
19 °C

I dag, 21. august 2019
00:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
21 °C

I dag, 21. august 2019
00:00-06:00

Kraftig regn

Kraftig regn
20 °C

I dag, 21. august 2019
00:00-06:00

Kraftig regn

Kraftig regn
18 °C