Valuta:100 PLN koster 174,29 DKK
Torsdag 14 november 2019

Dansk fagforening advarer polske arbejdere

I en annoncekampagne i Polen, advarer den danske fagforening 3F polakker mod at arbejde i Danmark. Som eksempel nævnes en polak der er blevet lam efter en arbejdsulykke, og som har fået en regning på 2,5 millioner danske kroner for hospitalsopholdet i Aarhus. Foto: 3F.
ErhvervKØBENHAVN: Den danske fagforening, 3F, der organiserer ufaglært arbejdskraft i Danmark, advarer i helsidesannoncer i Polen, polske arbejdere mod at arbejde i Danmark.
Af: Jens Mørch
20. april 2011 - 21:23

Danmarks største fagforbund, 3F, der organiserer ufaglært arbejdskraft, advarer nu polske arbejdere mod danske arbejdsgivere.

Ikke være bekendt

- Den udenlandske arbejdskraft har i mange år været groft underbetalt og levet under usle forhold, når de har arbejdet i Danmark. I 95 procent af tilfældene arbejder de under forhold, som ikke er i orden.

Overenskomster og regler for arbejdsmiljøet bliver ikke overholdt. Det kan vi som nation virkelig ikke være bekendt, siger Peter Hougård Nielsen, der er formand for byggegruppen i 3F.

Han påpeger, at tallene for de alvorlige ulykker blandt de udenlandske arbejdere er højere end for de danske kolleger.

”Selvstændige” lønmodtagere

- Vi ser flere og flere eksempler på, hvordan entreprenørerne smører ethvert ansvar af på lønmodtagerne. De polske bygningsarbejdere får stillet det krav, at de skal blive selvstændige enkeltmandsfirmaer. Dermed bliver de ansvarlige for det hele - undtaget lønnen og arbejdsforholdene, siger Peter Hougård Nielsen og fortsætter:
- Vores polske kolleger skal være velkomne i Danmark. Men de skal ikke udnyttes af kyniske bagmænd, der mere tænker på penge end sikkerhed.

Lam efter ulykke

Annoncen, der er indrykket i Fakt, advarer polakker mod at arbejde i Danmark og dermed blive ofre for kynisk spekulation og udnyttelse.

Annoncen handler om den polske bygningsarbejder Adam Szajs tragiske arbejdsulykke.

Under renoveringen af et tag i Hedensted i september sidste år trådte den 45-årige polske bygningsarbejder Adam Szaj fra Poznan gennem en ovenlysplade. Et fald syv meter ned mod det hårde betongulv ændrede hans liv.

I dag er han lam i det meste af kroppen efter et brud på den øvre del af rygraden. En iltslange boret gennem halsen vil være hans livline resten af livet.

Arbejdsulykken kunne have været forhindret, hvis de danske regler om arbejdsmiljø og sikkerhed havde været fulgt - det blev de ikke, skriver 3F.

Udnyttet og misbrugt

Adam Szaj beskrev sin situation overfor Fagbladet 3F for to måneder på hospitalet i Poznan:

- Jeg føler mig som en luder - udnyttet og misbrugt.

Opereret for kæmperegning

Adam Szaj’s ulykke krævede, at han fik en operation på Århus Universitetshospital. Den kostede 2,5 millioner kroner. Men da den skulle betales, var der ingen til at dække regningen.

- Han er faldet ned i et hul mellem alle lovsystemer. Han arbejder legalt i Danmark som selvstændig. Men når han kommer til skade, er der ingen forsikring«, siger Peter Hougaard Nielsen, der er formand for byggegruppen i 3F.

Havde glemt et kryds

Da Adam Szaj var kommet til Danmark som selvstændig, er han ikke dækket på nogen måde her. Og på den forsikring, han troede, han havde i orden i Polen, havde han overset at sætte et bestemt kryds: I feltet, hvor han skulle angive, om han skulle arbejde i højden.

- Polakkerne skal sørge for, at tingene er i orden. Vi gør dem opmærksomme på, at de skal have forsikringen i orden, ellers kan de ende som ham her gutten«, siger Peter Hougaard Nielsen.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 14. november 2019
05:00-06:00

Skyet

Skyet
11 °C

I dag, 14. november 2019
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
5 °C

I dag, 14. november 2019
05:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
3 °C

I dag, 14. november 2019
05:00-06:00

Skyet

Skyet
5 °C

I dag, 14. november 2019
04:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
2 °C