Dansk slagterigigant køber stort op i Polen

    danish_crown_slagteri

    Danish Crown har købt yderligere op i Polen, som sammen med Danmark, Sverige og Storbritanien er prioriterede markeder for den danske slagterikoncern. Her er det et billede fra Danish Crown i Horsens. PR-foto.


    GDANSK: Danish Crowns polske datterselskab opkøbte mandag en af sine store konkurrenter. Den danske slagterikoncern overtager tusinde ansatte.


    Danish Crowns polske datterselskab Sokolow har i dag offentliggjort købet af Gzella Meat Group, der er en kendt fødevareproducent i den nordlige del af Polen.

    Med købet af Gzella Meat Group styrker Danish Crown-koncernen sin position i Polen mærkbart. Mens Sokolow står stærkt i den sydlige og centrale del af Polen, er Gzella Meat Group en stor spiller i det nordlige Polen.

    Strategisk beslutning

    – Købet af Gzella er et stort skridt i retning af at nå vores strategiske mål, der går på at fordoble Danish Crowns forretning i Polen. Samtidig skaber vi et stærkt grundlag for fremtidig vækst i et land, der har 38 mio. indbyggere, siger Group CEO i Danish Crown Jais Valeur.

    Hovedsæde i Gdansk

    Gzella Meat Group blev grundlagt for 33 år siden i byen Osie syd for Gdansk, hvor Gzellas største fabrik også ligger i dag. Virksomheden har omkring 1.000 ansatte og er kendt for at producere højtforædlede produkter til både slagtere og en række polske supermarkedskæder.

    Polen er sammen med Danmark, Sverige og Storbritannien defineret som Danish Crowns hjemmemarkeder

    Skal godkendes

    Købet er aftalt mellem parterne, men kan god skal hindres af de polske konkurrencemyndigheder.