Bygningnen bliver en af de højeste i Warszawa. Kulturpaladset, som ses i baggrunden på computertegningen er 230 meter højt inklusiv spiret. Illustration: schmidt hammer lassen
WARSZAWA: Det danske arkitektfirma schmidt hammer lassen skal tegne 188 meter højt kontortårn i Polens hovedstad Warszawa.
Det danske arkitektfirma schmidt hammer lassen architects har vundet en internationale arkitektkonkurrence om at tegne et 188 meter højt kontortårn ved Rondo ONZ i det centrale Warszawa.
Højhuset bliver på 60.000 kvadratmeter og erstatter den eksisterende ”Ilmet” bygning, som er 103 meter høj.
Historisk placering
– Formålet med konkurrencen var at designe et kontortårn, der både kunne blive et nyt vartegn i Warszawas skyline og samtidig udnytte potentialet i den unikke historiske placering, siger John Lassen, stiftende partner hos schmidt hammer lassen architects.
Færdig i 2016
Warsaw Business Journal oplyser, at bygherren er den schweitziske finanskoncern UBS.
Byggeriet begynder næste år, og bygningen forventes at stå færdig i 2016.