Danske kampvogne kampklare i Ukraine i maj

Danske kampvogne
Danske kampvogne kommer til Ukraine i begyndelsen af maj, lover Danmarks fungerende forsvarsminister. Arkivfoto.

FLENSBORG: Danske kampvogne kommer til Ukraine i begyndelsen af maj, lover Danmarks fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.


Danske kampvogne kommer til Ukraine i begyndelsen af maj. Det lover Danmarks fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen. I samarbejde med Tyskland og Holland, har Danmark lovet mindst 100 Leopard 1 kampvogne.

Fredag eftermiddag var den fungerende forsvarsminister på besøg hos Flensburger Fahrzeugbau Gesellschaft (FFG), der står for klargøringen af de tyske kampvogne.

– Jeg er meget begejstret for at have besøgt FFG. Jeg var der for at se, at arbejdet med at klargøre Leopard 1 kampvogne til Ukraine skrider frem, så vi kan få dem afsted hurtigst muligt. Jeg er stolt over, at Danmark i samarbejde med andre lande støtter ukrainernes frihedskamp med en stor og vigtig donation, og vi håber fortsat på at kunne levere de første kampvogne til Ukraine i løbet af foråret, skriver Troels Lund Poulsen lørdag morgen.

Polen var det første land til at tilbyde Leopard kampvogne til Ukraine, men det krævede tysk opbakning.

(Artiklen fortsætter under)

INDBLIK: Polen kan ikke give Leopard-kampvogne til Ukraine

INDBLIK: Polen kan ikke give Ukraine Leopard kampvogne

Åbent for andre lande

– Vores samarbejde om donation af et så stort antal Leopard 1 kampvogne går fint i spænd med andre landes levering af kampvogne til Ukraine, og det vores fælles projekt understreger vigtigheden af samarbejdet mellem nationer og industrien. Det er helt afgørende for den fortsatte støtte til Ukraine, siger Troels Lund Poulsen.

Ukraine vil som en del af projektet blive tilbudt uddannelse og træning i brugen af kampvognene, ligesom der vil medfølge reservedele og en ammunitionspakke.

Projektet er åbent for, at flere lande kan tilslutte sig senere.

Læs mere på Forsvarsministeriets hjemmeside

Tyskland vil tillade Polen at sende kampvogne til Ukraine

 

LINK: Tyskland vil tillade Polen at sende kampvogne til Ukraine

Kære trofaste læser. Vi har valgt, at vi ikke vil have en betalingsmur – vi vil nemlig så gerne at danskerne kender så meget som muligt til Polen i Danmark. Hvis du vil støtte os i den tanke, vil vi være yderst taknemlige for at modtage et lille bidrag til vores arbejde. Det vil være en meget stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 eller DKK 500,00 – mange tak for din opmærksomhed.