KØBENHAVN: En dansk jæger er blevet ramt af et vådeskud i Polen.

En dansk jæger, der er med Diana Jagtrejser i Polen, blev mandag ramt af et vådskud, skriver huntersmagazin.com. Han var med i en såkaldt drivjagtsgruppe, der jager polske revirer.

Indlagt på sygehus

Den danske jæger blev ramt af et riffelskud igennem læggen, og blev kørt til behandling på et nærliggende sygehus.
Kuglen har efter det oplyste ikke skadet knoglen, og danskeren vil formentlig ikke få varige men af vådeskuddet.

Politi tilkaldt

Polsk politi blev tilkaldt, og har afhørt de implicerede. Der foreligger endnu ikke yderligere oplysninger, heller ikke om mandens identitet.

Diana Jagtrejser er et af de største jagtrejseselskaber i Europa.