Valuta:100 PLN koster 173,81 DKK
Fredag 16 november 2018

Danskere arrangerer magiske rollespil på slot i Polen

Selvom universet er inspireret af Harry Potter og troldmandsskolen Hogwarts, tager den historie, deltagerne spiller, ikke udgangspunkt i de kendte bøger og film. Foto: Bizard.
TurismeCZOCHA: Det danske firma Rollespilsfabrikken arrangerer sammen med en polsk partner live-rollespil på et slot i Polen. Rammen om spillet er et magisk univers med troldmænd og hekse.
Af: Bjarne Jensen
31. marts 2015 - 8:00

Fra 9. april bliver slottet Czocha i det sydvestlige Polen fyldt med 140 troldmænd, hekse og andre magiske væsner.

I fire dage skal de være sammen på fantasiskolen College of Wizardry – Troldomsakademiet, hvor de gennemfører et liverollespil, på engelsk kaldet Live Action Role Play, LARP, skriver portalen polska.pl

Dansk medarrangør

Det danske firma Rollespilsfabrikken organiserer spillet sammen med dets polske partner Liveform.

- LARP kan sammenlignes med med teater, men der er ikke noget publikum, intet manuskript eller tekst at lære udenad, men med en scenografi, der omslutter deltagerne, siger Dominik Dembinski fra Liveform.

Udsolgt på to minutter

Det er anden gang, at rollespilerne rykker ind på College of Wizardry. Spillet blev afviklet med stor succes i november 2014.

- Det var en af mit livs bedste oplevelse, skrev Pavle Pelikan fra Kroatien på sin blog, efter han havde deltaget i den første udgave af College of Wizardry.

Da billetterne til det nye spil blev udbudt til salg, var der ifølge polska.pl udsolgt på to minutter.

Indsamling på nettet

Billetterne koster 280 euro stykket. Desuden rejser arrangørerne penge til at gennemføre rollespillene gennem crowdfundig.

Indsamlingen foregår på portalen Indiegogo. Målet var at samle 50.000 dollars inden 29. april i år. Målet er allerede nået, og det betyder, at rollespillene vil blive gentaget til november.

Drømmen om et slot

Succesen med at samle penge har fået arrangørerne til at drømme stort.

- Vi udelukker ikke muligheden af at købe et slot i Polen, hvis kampagnen på Indiegogo bliver ved med at skabe så positive og intense følelser, siger Dominik Dembinski.

Rollespilsarrangørerne har endnu ikke et bestemt slot i kikkerten. Det ligger dog fast, at det ikke bliver Czocha. Det fungerer normalt som hotel og er ikke til salg.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 16. november 2018
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
4 °C

I dag, 16. november 2018
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
7 °C

I dag, 16. november 2018
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
6 °C

I dag, 16. november 2018
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
4 °C

I dag, 16. november 2018
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
7 °C