Juletræet ved præsidentpaladset i centrum af Warszawa. Foto: Maciej Obcowski.
WARSZAWA: Polakkerne kan se frem til en hvid jul, og mange steder kommer der sne i løbet af juleaftens dag.
Polakker og danskere ønsker sig en hvid jul, og det ser ud til, at det får de fleste polakker. Det har sneet meget i Polen, der er frost grader de fleste steder, og det vil forsætte med at sne mange steder juleaftensdag.. Kun i Polens nordvestlige hjørne, er der mere tvivlsom om julen bliver hvid.
Selv om polakker og danskere fejre jul på nogenlunde samme måde, så er der alligevel store forskelle på en polsk og en dansk juleaften.
Polennu.dks Urszula Zarzycka skriver her om en traditionel polsk juleaften:
Juletræet
Juletræet kan man finde i mange polske hjem. Det står i stuen pyntet kort før jul med glaskugler, guirlander, lyskæder og en stjerne på toppen. Under træet lægger man juleaften gaverne.
Det vigtigste julemåltid er julemiddagen. Traditionen tro sætter familierne sig til bords når den første stjerne lyser op på himlen. Stjernen symboliserer Betlehem-stjernen der viste de tre konger vejen til Jesusbarnet.
Hvid dug
Julebordet bliver dækket med en hvid dug. Under dugen lægger man lidt hø som minde om Jesusbarnet der lå på høet i krybben. Der er altid en ekstra kuvert til en uventet gæst, for dén aften må ingen være alene. Hvis der er nogen der banker på døren, skal man invitere ham/hende indenfor til et fælles måltid.
En smuk juleaftenstradition er delingen af oblaten. Fra midten af november og i december måned kommer frivillige kirkemedhjælpere med oblaten til hjemmene. Oblaten er et symbol på tilgivelse og forsoning, på venskab og kærlighed. Men oblaten er også et symbol på brødet, det daglige brød, som ingen bør mangle.
Kort bøn
Værten/værtinden fremsiger en kort bøn, altid Fader Vor, eventuelt læser op fra Juleevangeliet og uddeler oblaten blandt tilstedeværende, således at enhver får et stykke. Med oblaten i sin venstre hånd tager man med højre hånd et lillebitte stykke af sidemandens oblat og udtaler en personlig lykønskning. Sådan fortsætter man indtil alle har delt brødet med hinanden. Når delingen af oblaten er afsluttet, sætter man sig til bords og begynder måltidet.
Jul uden kød
Den traditionelle mad man spiser juleaften er tilberedt uden kød. Før i tiden var juleaftensdag en fastedag, og det første rigtige måltid var aftenmåltidet. I 1983 blev den regel afskaffet, men de katolske biskopper opfordrede i et hyrdebrev fra 2003 til at spise lette retter uden kød.
12 retters menu
Juleaftensmenuen og antal retter kan variere, afhængigt af regionen og familietraditionen. De mest populære er 12 retter til minde om Jesu 12 disciple. Ikke alle tilbereder dog 12 retter, men der er nogle bestemte retter der bør være på bordet. De mest typiske er stegt karpe, karpe i gelé, klar rødbedesuppe med uszka, dvs. bitte små firkantede lag af dej som foldes om svampefyld, svampesuppe med hjemmelavede nudler, kutia, dvs. en ret med hvede, honning, birkes, mandler, nødder og rosiner (fra det østpolske køkken), hjemmelavede nudler med birkes, honning, mandler og rosiner, pierogi, dvs. små runde lag af dej som foldes om kartoffel-, surkål- og svampefyld, kogt surkål med gule ærter, kogt surkål med svampe, varm drik lavet af tørrede frugter (æbler, pærer, svesker), til dessert birkeskage, honningkage. Man kan også godt få et glas vin eller to.
Overtro
Til juleaftensdagen og -måltidet er der knyttet megen overtro. Hvis man kommer op at skændes juleaftensdag, vil man skændes hele næste år. Man bør smage på alle retter der står på bordet for ikke at mangle noget mad hele næste år. Man siger at juleaftensnat taler dyrene med menneskestemmer. Bare for at nævne nogle få af dem.
Efter måltidet er der tid til at dele gaver ud. Familierne med små børn besøger tit Sankt Nikolaus. Som regel er det far eller bedstefar klædt ud i lang rød bispekappe, rød bispehue og langt hvidt fuldskæg der kommer med en sæk fyldt med julegaver og optræder som julemanden. I nogle familier er det kun børnene der får gaver.
Gamle sange
Nogle synger selv, men mange lytter til de smukke polske julesalmer. De ældste julesalmer stammer fra middelalderen, andre fra senere tid, fra folketraditionen eller nonneklostrene. De fleste julesalmers forfattere er anonyme. Der er dog nogle julesalmer skrevet af kendte polske digtere, fx Franciszek Karpinski (“Bog sie rodzi”), Teofil Lenartowicz (“Mizerna, cicha”) eller Piotr Skarga (”W zlobie lezy”). Den smukke og rørende julesalme ”Lulajze, Jezuniu” har Frédéric Chopin udødeliggjort i sin Scherzo h-mol.
Den 24. december om aftenen holder Polens Primas – overhovedet for den katolske kirke i Polen – en juletale med lykønskninger på tv.
Midnatsmesse
Efter juleaftensmåltidet går rigtig mange polakker i kirke til midnatsmessen. Kirkerne er smukt pyntet med juletræer og stearinlys. I kirkerne opstiller man julekrybber med Jesusbarnet, Maria, Josef, hyrderne og dyrene.
