Det mener polakkerne: Et år efter valget

Vinderne af valget i dag for et år siden; statsminister Donald Tusk sammen med borgmester i Warszawa på 4. juni markeringen – dagen for de første frie valg under kommunismen (1989). Arkivfoto.

WARSZAWA: Tirsdag er det et år siden at der var parlamentsvalg i Polen, der betød et magtskifte. Her er hvad polakkerne mener et år efter valget.


I dag er det et år siden, at polakkerne gik til valg, men hvad mener polakkerne et år efter valget. IBRIS og det polske nyhedsbureau PAP har spurgt polakkerne.

Hovedparten af polakkerne mener ikke, at der er sket nogen ændringer i deres liv sammenlignet med perioden under den tidligere Lov og Retfærdigheds (PiS)-regering, skriver dagbladet Rzeczpospolita om resultatet af undersøgelsen.

  • 10,3 procent: Meget bedre
  • 15,1 procent: Bedre
  • 43,8 procent: Uændret
  • 11,7 procent: Værre
  • 15,2 procent: Meget værre
  • 3,8 procent: Ved ikke

Meningsmålingen blev gennemført af IBRiS den 11. og 12. oktober blandt 1071 respondenter. (PAP)

Dansk forvirring

Trods det klare valgresultat, blev valget den 15. oktober 2023 i Danmark tolket som dødt løb mellem fløjene, men resultatet var klart. Fra exit-poll til det endelige valgresultat.

Præsident hindrede ny regering

Trods vælgernes klare tale, så forsinkede den polske præsident Andrzej Duda indsættelsen af Donald Tusks nye regering. Det gav den tidligere regering næsten to måneders fred, til at fjerne belastende materialer fra regeringskontorerne. Alene det polske udenrigsministerium destruerede 400 tons dokumenter og andet materiale fra valgdagen og frem til regeringsovertagelsen den 13. december.

Præsident Andrzej Duda, der blev opstillet af det tidligere regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) vil ikke underskrive love han er uenige i, ligesom han ikke vil godkende den nye regerings udpegelse af 41 ambassadører.

Der er præsidentvalg i Polen næste år, og den siddende præsident kan ikke fortsætte i henhold til forfatningen.

Et år siden – uanset hvad polakkerne mener!

Uanset hvad polakkerne mener, så er det ingen hindring for at støtte polennu.dk. Vi er nemlig verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk fra og om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905. Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.