Det mener polakkerne var vigtigst sidste år

    warszawa_2013_2014_polen_polennu

    En undersøgelse viser hvad polakkerne synes var vigtigst i 2013. Foto: Kuba Bozanowski.


    WARSZAWA: Indsættelsen af pave Frans og Polens første ansigts-transplantation fandt polakkerne vigtigste i 2013. Det viser en online undersøgelse som Polens public servicestation TVP har gennemført.


    34 procent af polakkerne mente, at verdens vigtigste begivenhed i 2013 var indsættelsen af den nye pave Frans, der blev indsat efter at pave Benedikt overraskende trak sig tilbage.

    Ukraine-konflikt nummer to

    Den politiske konflikt i Ukraine var den næst vigtigste internationale affære, ti procent af polakkerne har den opfattelse.

    Nyt ansigt i Polen

    Når det gælder Polen mener 22 procent af polakkerne, at den vigtigste begivenhed var den banebrydende ansigtstransplantation der blev foretaget i Gliwice i det sydlige Polen. Den vellykkede transplantation blev udført i maj på en 33 år gammel mand.

    Slut med analoge signaler

    At der blev slukket for de analoge tv- og radiosignaler optog også polakkerne. 20 procent mener at det er den vigtigste ting i 2013, mens 16 procent mener at den folkeafstemning der afsatte den hidtidige borgmester fra Borgernes Platform (PO) med en ny borgmester fra Lov og Retfærdighedspartiet (PiS).

    Pensionsreform spøger

    Den fjerde ting som polakkerne vil huske 2013 for, er den omstridte pensionsreform som Polens præsident underskrev i sidste uge. 14 procent af polakkerne mente at det er årets vigtigste begivendhed.

    Fire mål der huskes

    Også polakken Robert Lewandowskis fire mål for Borussia Dortmund i Champions League-semifinalen mod Real Madrid huskes af polakkerne. Otte procent mener, at det var årets vigtigste polske begivenhed.