Dom i Katyn sagen giver medhold til Rusland

    katyn_prycze_400

    Foto fra filmen Katyn. PR-foto.


    STRASBOURG: Den europæiske menneskerettigheds-domstol gav Rusland medhold i sag om den russiske efterforskning af Katyn massakren i 1940.


    I går faldt den endelige og afsluttende dom ved menneskerettigheds-domstolen i Strasbourg i sagen om den russiske efterforskning af Katyn massakren, hvor mere end 22.000 polske krigsfanger blev henrettet i 1940.

    Polske efterkommere anlagde sag

    Den russiske efterforskning af sagen fandt sted fra 1990 til 2004 og endte med, at efterforskningen blev stoppet. Herefter anlagde 15 polske efterkommere sag mod Rusland ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. De 15 efterkommere anklagede den russiske anklagemyndighed for ikke at respektere retten til liv, for at have behandlet efterkommerne ydmygende og umenneskeligt og for at hemmeligholde store dele af bevismaterialet.

    Medhold til Rusland

    Dommen i går gav Rusland medhold i de fleste anklagepunkter. Eftersom Rusland først underskrev den europæiske menneskerettigheds-konvention i 1998, mente domstolen ikke at kunne tage stilling til den russiske efterforskning af sagen, der hovedsageligt blev gennemført før 1998. Domstolen mente heller ikke at kunne tage stilling til henrettelserne i 1940, der var sket 58 år før Rusland underskrev konventionen.

    Ikke umenneskelig behandling

    De polske efterkommere havde også anklaget Rusland for umenneskelig og ydmygende behandling, fordi de frem til murens fald var blevet holdt i uvidenhed om ofrenes skæbne. Domstolen afviste dog dette anklagepunkt, fordi omstændighederne omkring Katyn-massakren blev afdækket og anerkendt af Rusland før 1998, da Rusland underskrev menneskerettigheds-erklæringen.

    Kritik af russisk hemmeligheds-stempling

    På det sidste punkt fik de polske efterkommere medhold af domstolen, der kritiserede Rusland for at nægte at udlevere flere dokumenter i sagen, herunder beslutningen om at indstille efterforskningen i 2004. Rusland mente, at dokumenterne ville kompromittere landets sikkerhed, men menneskerettigheds-domstolen fastholdt, at den alene havde myndighed til at bestemme, hvilke dokumenter, der skulle udleveres i sagen.

    Polsk skuffelse

    De polske efterkommere, der var til stede i Strasbourg ved domsafsigelsen var skuffede over dommen i går. Polens vice-udenrigsminister med ansvar for traktater Artur Nowak-Far var også til stede ved domsafsigelsen.

    – Efterkommernes moralske og historiske ret blev ikke anerkendt på grund af processuelle hensyn, sagde Artur Nowak-Far efter dommen. Han understregede dog, at Polen vil anerkende dommen ligesom alle andre domme fra nationale eller internationale domstole.