Domstol betegner Katyn som krigsforbrydelser

    Katyn_mindekors_i_Krakow

    Katyn-henrettelserne fandt sted på Stalins ordre i 1940, og betød døden for over 22.500 højtstående polakker, hovedparten af dem var officerer. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    STRASBOURG: Rusland får kritik af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på grund af Katyn henrettelserne i 1940.


    Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har mandag afsagt dom over Rusland, der fastslår, at Katyn-henrettelserne på over 22.500 højtstående polakker under Anden Verdenskrig, var en krigsforbrydelse.

    Ikke tage stilling

    Domstolen kunne derimod ikke tage stilling til, hvor vidt Rusland har lavet dårlige og ikke omhyggelige undersøgelser af omstændighederne ved Katyn i 1940. Domstolen præciserede efter dommen, at en grundlæggende “forhindring” i vurderingen af Moskva, var at den europæiske menneskerettighedskonvention først trådte i kraft i Rusland i 1998, altså otte år efter, at Katyn-undersøgelserne blev indledt.

    Undladt samarbejde

    Og i dommen hedder det endvidere: at Rusland har undladt at samarbejde med domstolen, for at finde frem til skæbnen for de over 22.500 polakker, der blev henrettet på Stalins ordre.

    Dommen kan appelleres af både Polen og Rusland.

    Skal nærlæse

    Polens justitsminister, Jaroslaw Gowin sagde mandag, at det var for tideligt at tage stilling til en evt. appel nu, indtil dommen er nærlæst.

    Dommen blev dermed ikke, som flere russiske medier skrev i sidste uge, og som også blev omtalt her på polennu.dk.