Smolensk_Tupolev_TU_154_4
Det var tre flyveledere i Smolensk lufthavn, der var årsagen til at præsident Lech Kaczynskis fly med 96 ombord, forulykkede den 10. april 2010. Det mener anklagemyndigheden i Polen, der nu vil have rettens ord for at kunne arrestere de tre russiske flyveledere. Arkivfoto.

WARSZAWA: Anklagemyndigheden har bedt en domstol i hovedstaden om at godkende arrestordre mod tre flyveledere fra Smolensk, som Polen mener er ansvarlig for flyulykken, der dræbte 96 polakker.

LÆS  Fængselsstraffe til embedsmænd for Smolensk-ulykke

Den 10. april 2010 styrtede præsident Lech Kaczynskis fly ned tæt på Smolensk lufthavnen i Rusland. Trods advarsler og tæt tyk tåge, forsøgte piloten at lande. I andet forsøg gik det galt, og flyet torpederede en trætop og styrtede mod jorden. Samtlige 96 højtstående polakker blev dræbt. Men den forklaring, nægter det polske Kaczynski-regime, at anerkende.

LÆS ALT OM SMOLENSK-ULYKKEN SIDEN 2010 HER

Derfor har anklagemyndigheden nu bedt en domstol i Warszawa om at godkende arrestationen af tre flyveledere fra Smolensk Nord lufthavnen, der er en nedlagt militær lufthavn. De tre havde vagten den 10. april.

Lokket til landingsforsøg?

Ewa Bialik fra anklagemyndigheden, der kontrolleres af landets justitsminister, siger at de tre flyveledere var årsagen til flystyrtet. Den polske anklagemyndighed har fastslået, at det radarsystem, der blev brugt af flyvelederne i Smolensk kontroltårn, var ude af drift, skriver det statskontrollerede nyhedsbureau PAP onsdag aften. Anklagemyndigheden mener også at kunne bevise, at selv om flyvelederne ikke vidste hvor flyet præcist befandt sig, så gav de alligevel flyet tilladelse til at lande.

Det er tidligere oplyst i de officielle rapporter, at flyvelederne i Smolensk og Warszawa anbefalede præsidentflyet at lande i Minsk, hvor der var det nødvendige tekniske udstyr, der kan bringe et fly til sikker landing i dårligt vejr.

I 2017 fastslog samme anklagemyndighed, at der var en eksplosion der var årsagen til flystyrtet. På den baggrund blev alle ligene genopgravet til fornyet obduktion.

LÆS  Polen-ekspert: Et præsidentvalg for eller imod EU

Konspirationsteorier

Siden flystyrtet for ti år siden, har den afdøde præsidents tvillingbror, Jaroslaw Kaczynski holdt fast i, at det var de daværende regeringsledere Donald Tusk og Vladimir Putin, der stod bag ulykke. De skulle ifølge beskyldningen, have et ønske om at skaffe præsident Lech Kaczynski af vejen. Andre teorier går på, at det var Jaroslaw Kaczynski selv, der stod bag ulykken. Han skulle have været med på turen, men meldte afbud tidligt om morgenen samme dag. Han menes, at have presset sin bror, til at kræve at flyet landede i Smolensk. Ifølge teorien skulle jalousi mod broderen være årsagen.

LÆS  Fængselsstraffe til embedsmænd for Smolensk-ulykke

Internationale eksperter har for længst redegjort for hvad der skete, tidligt om morgen den 10. april 2010 i luftrummet omkring Smolensk i Rusland. I et afsnit af National Geographics serie om flystyrt, Mayday, redegøres der fyldestgørende for hvad der skete.

Hvis retten i Warszawa giver anklagemyndigheden medhold, er det første skridt til en international arrestordre mod de tre flyveledere. Det er dog næppe sandsynligt at Rusland, eller andre lande vil efterkomme en international arrestordre mod de tre flyveledere.

LÆS ALT OM SMOLENSK-ULYKKEN SIDEN 2010 HER

Mere nyt fra Polen? Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.

 

LÆS  Polen vil overtage briternes indflydelse i EU