Donald Trump er blevet meget vred på Putin

Donald Trump er blevet meget vred på Putin, efter at han har sat spørgsmålstegn ved den ukrainske præsident legitimitet. Han vil tale med Putin, og truer nu med told på 25 procent på russisk olie. Arkivfoto.

WASHINGTON: Den amerikanske præsident Donald Trump er blevet meget vred på Putin, efter hans genfremsættelse af forslaget om et valg i Ukraine.


USA’s præsident Donald Trump er blevet meget vred på Putin, og truer nu med told på russisk olie. Det siger han søndag til den amerikanske tv-kanal NBC ifølge det polske nyhedsbureau PAP.

Præsident med opbakning

Donald Trump er blevet vred, fordi Vladimir Putin stiller spørgsmål ved den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs legitimitet. Hans 5-årige valgperiode udløb godt nok i 2024, men ifølge den ukrainske forfatning kan der ikke udskrives valg, når der er krig i landet. Alle målinger viser da også, at ukrainerne bakker markant op om deres præsident.

(Fortsættes under)

INDBLIK: Trump gør USA til grin over hele verden

Meget vred på Putin

I et telefoninterview med journalisten Kristin Welker, sagde Trump at han er meget vred over den russiske præsidents udtalelser om legitimiteten af præsident Zelenskyjs styre. Trump sagde, at udtalelserne ikke ”går i den rigtige retning”. Trump vil nu have en ny samtale med Putin i denne uge.

– Hvis Rusland og jeg ikke kan blive enige om at stoppe blodsudgydelserne i Ukraine, og hvis jeg beslutter, at det er Ruslands skyld – hvilket måske ikke er sandt – men hvis jeg mener, at det er Ruslands skyld, så vil jeg indføre sekundære toldsatser på olie, på al olie, der kommer fra Rusland, sagde Donald Trump.

Vladimir Putin har foreslået at sætte Ukraine under midlertidig administration før fredsforhandlinger, skrev Reuters, der ofte ukritiske viderebringer den russiske diktators budskaber.

Putin og Reuters

Putin sagde til Reuters, at en midlertidig administration kunne indføres i Ukraine i regi af FN, USA, europæiske lande og vores partnere. Dette ville så – ifølge Putin og Reuters – føre til valg og dannelse af en regering, og derefter kan man så indlede forhandlinger om en fredstraktat. Putins formål er uden tvivl at få den ukrainske præsident skaffet af vejen, som det tidligere er sket, for så at udskifte ham med en Moskva-venlig en af slagsen.

Det er en tanke som er afvist tidligere, og som vil være et brud på den ukrainske forfatning. I Trump administrationen mistænker man Putin bevidst for at hindre fredsprocessen. Rusland bombede da også kritisk ukrainske infrastruktur massivt, dagen efter at der var indgået aftale om ikke at ramme infrastruktur.

(Fortsættes under)

INDBLIK: Lech Walesa om globaliseringen for 21 år siden

Reuters og Putin

Reuters viderebragte i januar ukritisk et andet budskab fra Putin, nemlig hans forargelse over at Rusland ikke var inviteret med til markeringen af Auschwitz frigivelsen i januar. En helt igennem falsk påstand. Og en påstand, som en simpel Google-søgning, kan modbevises. Men det undlod Reuters, og det falske budskab blev bragt verden over.

Rusland var inviteret, og russerne sagde selv nej tak til at deltage i Auschwitz-Birkenau markeringen lang tid forinden, da man ikke mente der var fokus nok på den Røde Hær. Afbuddet kan også hænge sammen med, at der er udstedt international arrestordre på den russiske diktator.

Polen og USA

Polen har gjort en stor diplomatisk indsats overfor Trump-administration, for at forklare at Putin ikke ønsker fred, men mere ekspansion. Mere og mere tyder på, at Trump begynder at føle sig snydt af Putin, hvilket kan give nye reaktioner om Ukraine og EU i Det Hvide Hus, skriver flere polske iagttagere.

LEDER: Donald Trump er en gave til Europa

Troværdige informationer og nyheder er vigtige i disse tider med store forandringer. Styrk et frit medier, der siden 2008 har leveret gratis nyheder til danskerne og Danmark om Polen på dansk. Støt polennu.dk med DKK 200,00 eller 500,00. Du kan også sende valgfrit beløb via Mobile Pay på +45 23 43 59 05.

Sigtet for sabotage og terror bestilt af Rusland