Donald Trumps topfolk til møder i Warszawa

Warszawa borgmester og præsidentkandidat Rafal Trzaskowski omgivet af Trumps topfolk; tidligere forsvarsminister Ryan D. McCarthy og general James McConville. Emnet for mødet var støtten til Ukraine. Foto: X-twitter.

WARSZAWA: Den nyvalgte USA-præsident Donald Trumps topfolk er i Polen. De holdt møder med præsidenten og hovedstadens borgmester om støtten til Ukraine. Ingen møder med den polske regering.


Donald Trumps topfolk har torsdag været til møder i Warszawa. Donald Trump har sendt tidligere forsvarsminister Ryan D. McCarthy og general James McConville. De mødtes med Warszawa borgmester og præsidentkandidat Rafal Trzaskowski. Emnet for mødet var støtten til Ukraine. Trump betragter Polen som et førende EU-land.

USA-ambassadør: Donald Trumps sejr er godt nyt for Polen

Donald Trumps topfolk og borgmesteren

– Det er i Polens interesse at overbevise alle dem, der har indflydelse på den fremtidige amerikanske administration i Washington, om, at det er nødvendigt at opretholde forpligtelsen til at støtte Ukraine for stabiliteten på kontinentet og for at styrke Polens sikkerhed. Det er vores eksistensberettigelse, skrev Trzaskowski efter mødet.

Viceforsvarsminister Cezary Tomczyk siger om besøget:

– Det har været kendt i en fem-seks dage, delegationen vil komme til Polen – de har udtrykt ønske om at mødes med Rafal Trzaskowski, og de vil også mødes med præsident Andrzej Duda, siger viceforsvarsministeren til onet.pl.

Polske topfolk ønsker Trump tillykke – men ikke alle

Ingen møder med Tusk-regeringen

Ifølge ministeren, vil Trumps topfolk kun mødes med præsident Andrzej Duda og med Warszawa borgmester Rafal Trzaskowski. Der er ingen møder med den polske regering, hverken statsminister, udenrigsminister eller forsvarsminister.

Donald Tusk: Europas fremtid afgøres ikke i USA

Støt et uafhængigt medie

Trumps topfolk eller ej. Du kan donere valgfrit beløb til polennu.dk via MOBILEPAY – 23435905 og få endnu flere nyheder fra Polen på dansk. Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark