Donald Tusk fejrer nationaldag med Andrzej Duda

    praesident_andrzej_duda_koebenhavn_polennu

    Polens præsident Andrzej Duda har overraskende inviteret alle tidligere polske præsidenter og statsministre med til de officielle fejringer af Polens nationaldag lørdag. Foto: Lars Møller, polennu.dk.

    LÆS  Polske topfolk udebliver når præsident tages i ed

    WARSZAWA: EU-præsident Donald Tusk har sagt ja tak til en invitation fra Polens præsident Andrzej Duda, så de sammen kan fejre landets 99 års fødselsdag.

    LÆS  Tolv år med daglige nyheder fra Polen på dansk

    Donald Tusk kommer til Warszawa lørdag efter invitation fra den polske præsident Andrzej Duda. Det oplyser TVN 24. Donald Tusk vil flyve direkte fra Bruxelles og vende tilbage igen til den europæiske hovedstad, efter nogle timers ophold i Warszawa.

    LÆS  Kaczynski-modstander arresteret af det hemmelige politi

    Ukendte Soldats Grav

    Donald Tusk vil udover at deltage i de officielle arrangementer, også besøge Den Ukendte Soldats grav i den polske hovedstad.

    Den polske præsidents talsmand Krzysztof Lapinski, siger at alle tidligere præsidenter og statsministre er inviteret til fejring af Polens nationaldag lørdag.

    99 års fødselsdag

    Polen blev til en nation igen efter 123 år. Det skete den 11. november 1918, da general Jozef Pilsudski udråbte Polen som en selvstændig nation, og det blev stadfæstet i Versailles-aftalerne efter Første Verdenskrig, der blev tiltrådt året efter.

    LÆS  Flest polakker foretrækker Donald Tusk som præsident

    Lørdagen igennem vil nationaldagen bliver fejret af de fleste polakker.

    Ballade for fem år siden

    LÆS  Abort-protesterne fortsætter – polakkerne er i oprør

    I 2012 udviklede fejringen af 11. november sig til voldscener, da højreradikale nationalister lavede ballade og gik til angreb på politiet. 130 blev dengang anholdt.