donald_tusk_60
GDANSK: Donald Tusk indledte sin 60 års fødselsdag med en fodboldkamp med drengene på det legendariske stadion i feriebyen Sopot ved Gdansk.
LÆS  Justitsminister: Dommer er ikke straffet for spritkørsel


Det er næppe mange internationale topdiplomater der fejrer deres 60 års fødselsdag med en fodboldkamp sammen med gamle venner og tidligere kolleger. Men det var sådan at Polens tidligere statsminister og nuværende EU præsident Donald Tusk indledte sin 60 års fødselsdag hjemme i Sopot ved Gdansk lørdag.

Nummer 11

Donald Tusks holdkammerater klappede nummer 11 ind på banen, og i dagens anledning havde fodboldvennerne valgt at lade en ny t-shirt trykke med numrene 27 – 1 på ryggen. Tallene er en henvisning til afstemningen blandt EU-landene, da han forlængede sin periode som EU-præsident med hele Europas opbakning og med hans eget fædreland som eneste undtagelse. Siden den polske regering afvisning af Donald Tusk, er regeringspartiet røget langt bagud i målingerne samtidig med at Tusk-partiet Borgernes Platform (PO) er steget i popularitet.

27-1 for Bruxelles

– Det er den nye områdekode for Bruxelles, sagde Andrzej Kowalczys – en af Tusk-vennerne på vegne af holdet da han gav Tusk sin nye spillertrøje. Tusk-holdet har spillet fodbold sammen i mere end 30 år, og mange af dem er Tusk kolleger tilbage fra tiden under kommunismen i Polen. Vennerne krævede at hans stiller op som præsident i Polen, når hans tid som EU præsident er gået. Det var også sammen med fodbold vennerne, at Donald Tusk blev taget i en løgn, da han havde valgt fodboldkammeraterne fremfor en vigtig høring i det polske parlament.

LÆS  Ti år med konspirationer om flyulykken i Smolensk

Berømt stadion

Få journalister havde fået lov at komme ind til Donald Tusk på det legendariske Sopot stadion, hvor Danmarks presselandshold med DR Sportens Andreas Kraul som anfører, slog sine polske kolleger med 3 – 2 tilbage i et dramatisk opgør i 2013.

LÆS  Duda: Jeg ved ikke hvem Donald Tusk arbejder for

Frygter ikke regeringen

Donald Tusk var onsdag i Warszawa med tog fra Sopot, for at deltage i en afhøring om en hemmelige aftale med russernes efterretningstjeneste. En sag som ingen af parterne kan udtale sig om. Donald Tusk fik en heltemodtagelse i Warszawa, selv om tanken med afhøringen har været at gøre ham skyldig i en hemmelige alliance med Vladimir Putin. Afhøringen varede i otte timer, og Tusk sagde efter afhøringen at de var flinke og rare ved ham, og at han både fik kaffe, vand og kager.

En af journalisterne spurgte Donald Tusk om han ikke frygtede regeringens anklager mod ham, og de kommende høringer om en påstået korruptionssag. Men Tusk trak på smilebåndet og rystede på hovedet.

– Jeg er bange for min kone, for hun er sur på mig, sagde Donald Tusk.

Donald Tusk spillede fodbold lørdag eftermiddag, og resten af 60 års dagen fejres sammen med hans kone, børn og børnebørn fortalt Tusk efter kampen. EU præsidenten var på det vindende hold, der forlod grønsværen med en sejr på 8 – 4. Donald Tusk med nummer 11 på ryggen scorede en enkelt gang.

Præsidentkandidat

Donald Tusk er fra Gdansk og deltog som ung i studenterarbejde i forbindelse med Solidarnosc og den polske frihedskamp. Han er den eneste polske statsminister nogensinde der er blevet genvalgt. I 2005 stillede han op som præsident i Polen, og vandt første valgrunde stort. I anden valgrunde tabte han, efter at hans modstander Lech Kaczynski havde igangsat falske rygter om at Donald Tusk far arbejdede frivilligt for tyskerne under Anden Verdenskrig. Rygterne blev siden dokumenteret og tilbagevist, men da var Kaczynski blevet valgt. I 2014 blev han EU præsident, og mange venter at han stiller op som Polens næste præsident, når der er præsidentvalg i 2020 i Polen.

LÆS  Donald Tusk: Politik er ikke som fodbold
LÆS  Parlament ændrede valgregler natten til lørdag

Donald Tusk er udover at være en habil amatør fodboldspiller også en god sanger.