Valuta:100 PLN koster 174,32 DKK
Torsdag 12 december 2019

Donald Tusk går aktivt ind i polsk politik

Donald Tusk og kandidaten til at blive præsidentkandidat, Małgorzata Kidawa-Błońska i Zagreb, hvor Tusk blev valgt som leder af den største gruppe i Europa-Parlamentet, EPP. Han skifter job 1. december. Privatfoto.
PolitikGDANSK: EU-præsident Donald Tusk, der har takket nej til at være præsidentkandidat, vil gå aktivt ind i polsk politik fra december.
Af: Jens Mørch
23. november 2019 - 12:43

Når EU-præsident Donald Tusk fratræder sit job ved månedens udgang, vil han gå aktivt ind i polsk politik. Først og fremmest i forhold til præsidentvalget i maj, selv om han ikke selv stiller op. Det sagde han på et pressemøde i Zagreb, da han blev kåret som leder af Europa-Parlamentets største gruppe, EPP.

- Fra 1. december vil jeg være klar, og når det gælder polsk politisk, så vil jeg gøre det fuldt ud og 100 procent. Selvfølgelig i et omfang, som aftales med den kommende præsidentkandidat, siger Donald Tusk.

Kandidat klar i december

I begyndelsen af december udgiver Donald Tusk bogen: Ærligt! – der handler om hans fem år i EU-toppen, men den skulle også indeholde nogle meget klare bud på Polens og EU’s fremtid.

Kvinde eller borgmester

Det største oppositionsparti Borgernes Platform (PO), som Tusk var med til at starte i 2001, afgør i midten af december hvem der skal være præsidentkandidat. Det bliver enten den tidligere statsminister-kandidat Małgorzata Kidawa-Błońska eller Poznan borgmesteren Jacek Jaśkowiak. Begge har meddelt deres kandidatur, og Donald Tusk vil støtte den der bliver valgt. Tidligere har Tusk dog udtrykt sin fulde støtte til Małgorzata Kidawa-Błońska, der kan blive den første kvinde i præsidentembedet i Polen.

Andre har bedre chancer

Donald Tusk siger samtidig, at han er glad for den opbakning han har fået til selv at stille op, men vurderer at de to kandidater har bedre chancer for at vinde, end han selv. Det begrunder han med, at de statskontrollerede medier har ført en så massiv kampagne mod ham, så hans ry og omdømme de seneste fem år er blevet effektivt ødelagt i Polen, på en uretfærdig og urimelig måde. Her henviser Tusk til den nationale public service-tv-station TVP, som regeringspartiet har taget kontrollen over. Det er samme tv-kanal, der udstiller borgerne i Gdansk som tyskervenlige med sympatier for nazismen. Da Gdansk-borgmester Pawel Adamowicz blev myrdet i januar, skete det også efter en omfattende hetz mod ham på de regeringskontrollerede medier, især TVP.

Den 14. december afgøres det om det bliver Małgorzata Kidawa-Błońska eller Poznan borgmesteren Jacek Jaśkowiak, der stiller op for PO/KO mod den siddende præsident Andrzej Duda.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 12. december 2019
16:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
1 °C

I dag, 12. december 2019
16:00-18:00

Skyet

Skyet
1 °C

I dag, 12. december 2019
16:00-18:00

Skyet

Skyet
1 °C

I dag, 12. december 2019
17:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
1 °C

I dag, 12. december 2019
16:00-18:00

Skyet

Skyet
1 °C