
WARSZAWA: Polens statsminister Donald Tusk sætter spørgsmålstegn ved, hvem der i virkeligheden drager fordel af krigen mod Iran.
Hvem er i virkeligheden vinderen i krigen mod Iran, spørger Polens statsminister Donald Tusk. Han har advaret om, at den eskalerende konflikt i Mellemøsten forværrer den globale ustabilitet og presser oliepriserne op.
(Fortsættes under)
Krigen mod Iran – hvem har vundet?
I et opslag på de sociale medier advarer Tusk imod de voksende konsekvenser af konflikten og at situationen forårsager geopolitiske og økonomiske effekter der rækker langt ud over regionen.
– Konflikten fortsætter, kaosset vokser, og oliepriserne stiger.
– Washington ophæver muligvis sanktionerne mod russisk olie – så hvem er den virkelige vinder her, skriver Donald Tusk.
(Fortsættes under)
Russiske lempelser
Den polske statsminister kommentar kommer efter at USA har meddelt en midlertidig ophævelse af sanktioner, der påvirker russisk oliesalg til Indien. Torsdag den 5. marts meddelte Washington, at de vil sætte restriktionerne på pause som en del af en bredere gennemgang af presset på de globale energimarkeder.
Den amerikanske finansminister, Scott Bessent har sagt, at yderligere lempelser af sanktionerne mod Rusland kan komme på tale, hvis den globale energistabilitet kræver det.
Den amerikanske præsident Donald Trump har personligt stærke økonomisk interesse i olieindustrien, ligesom han har modarbejdet alle initiativer med alternativ og grøn energi.
De amerikanske lempelser af sanktionerne mod Rusland, skubber endnu engang til myten om en alliance mellem Donald Trump og den russiske diktator Vladimir Putin.

