Donald Tusk opfordring: Boykot processen den 10. maj

Tusk
Donald Tusk vil ikke brevstemme til det kommende præsident-valg den 10. maj. Han vil ikke kalde det et valg, men en proces. Han mener det er uforsvarligt at gennemføre valget af flere grunde; corona-krisen, det er ikke et frit valg, det strider mod forfatningen, og det handler alene om Kaczynskis syge ønske om at fastholde magten for enhver pris. Donald Tusk har tidligere sagt, at selv den russiske præsident Putin, ved at man ikke skal gennemføre et valg under en epidemi. På billedet er han dog sammen med den amerikanske og franske præsident. Arkivfoto.

BRUXELLES: Polens tidligere statsminister Donald Tusk vil ikke deltage i præsident-valget den 10. maj. – Det har intet med et valg at gøre, siger han.


Polens tidligere statsminister Donald Tusk, der er formand for den største gruppe i Europa-Parlamentet – EPP, har i formiddag meddelt, at han ikke vil deltage i den afstemning, der er planlagt i Polen til den 10. maj.

– Jeg vil ikke deltage den 10. maj i den afstemningsprocedure der er forberedt af vicestatsminister Sasin og PiS (regeringspartiet Lov og Retfærdighed, red.)

– Jeg bruger helt bevidst ikke ordet valg. Jeg har analyseret situationen i flere uger. Det som regeringen forbereder til den 10. maj, har intet med et valg at gøre, siger Donald Tusk.

– Hvad er grundene til, at jeg ikke vil deltage i processen den 10. maj, der skal baseres på brevstemmer? Den første årsag er indlysende – det er sikkerheden, siger Donald Tusk. Han mener ikke, at man kan stole på regeringen, når de hævder at valget kan gennemføres sikkert, trods covid-19 sygdommen.

– Hr. Sasin (vicestatsminister, red.) siger det er sikkert, han er nok den sidste person i nutidens Polen, som jeg forbinder med nogen form for sikkerhed. Det er heller ikke nok for mig, at få garantier fra sundhedsminister Szumowski.

Masker eller ej?

Seneste har vi hørt, at det ikke giver nogen mening at bære masker, og alligevel har alle polakker fået besked på at bære maske, siger Donald Tusk.

– Jeg siger ikke dette for at være sjov, men for at minde alle om, hvorfor vi er i tvivl og hvorfor vi ikke stoler på dem, der har en klar politisk interesse i at gennemføre valget lige nu.

Han fremhæver også det forfatningsmæssige aspekt i det planlagte valg.

– Dette valg er ikke et valg i politisk forstand. De ændringer, der blev indført i valgloven, er i strid med forfatningen, fordi de indføres lige før valget. 

– Jeg er sikker på, at almindelig menneskers sunde fornuft og anstændighed, gør at de ikke vil deltage i den proces, som minister Sasin og PiS har forberedt til os efter anmodning fra Jarosław Kaczyński. 

– Det ville være uretfærdigt, for Polen og for alle dem, der har kæmpet for frie og demokratiske valg i Polen i så mange år, siger Donald Tusk.

 

Oświadczenie w sprawie „wyborów” 10 maja.

Donald Tusk tirsdag formiddag om det planlagte præsidentvalg den 10. maj.