WARSZAWA: Stik mod forventningerne har Polens premierminister Donald Tusk i går meddelt, at han ikke stiller op til præsidentvalget i år. Tusk vil hellere fortsætte arbejdet som regeringschef.

Polens populære premierminister, Donald Tusk, stiller ikke op til præsidentvalget i efteråret.

– Regeringen skal være klippefast, og have et solidt fundament, sagde Donald Tusk i går på et pressemøde til stor overraskelse for de fremmødte.

En meningsmåling før jul slog fast, at regeringspartiet Borgernes Platform (PO) kunne være sikker på præsidentposten, hvis den nyværende regeringschef stiller op.

Arbejdet skal gøres færdigt

Donald Tusk sagde også:

– Godt nok er præsidentvalget vigtig, men det handler mere om prestige, end om resultater. Præsidentembedet er ikke et instrument for at sikre Polens fremtid, og det har vi arbejdet hårdt for.

Bliver perioden ud

Donald Tusk sagde, at han vi blive på posten frem til det planlagte parlamentsvalg i 2011, fordi det vil give hans parti Borgernes Platform (PO) bedre mulighed for at blive genvalgt.

Flere kandidater

Borgernes Platform har flere oplagte emner til posten. Den polske udenrigsminister Radek Sikorski blev for nylig udpeget som den mest troværdige polske politiker, og vil nemt kunne få opbakning i befolkningen.

Om den nuværende udenrigsminister også vil få sit partis opbakning til et kandidatur, og om Radek Sikorski overhovedet har lyst til at være polsk præsident i fem år, det kan kun fremtiden vise.

Men Donald Tusk bliver det i al fald ikke.

Formelle kandidater til præsidentvalget

Jerzy Szmajdzinski blive Det Demokratiske Venstreparti Alliance kandidat. Han har været medlem af Sejmen siden 1990. Jerzy Szmajdzinski var polsk forsvarsminister fra 2001 til 2005.

Andrzej Olechowski var uafhængig kandidat til præsidentvalget i 2000. To år senere grundlagde han Borgernes Platform sammen med Donald Tusk. Han har været både finansminister og udenrigsminister i Polen i begyndelsen af 1990’erne.

Tomasz Nalecz er kandidat for det mest venstreorienterede af de socialdemokratiske partier.

Janusz Korwin-Mikke er konservativ kandidat, der har stillet op til præsidentvalget siden 1989. Han opnår normalt omkring en procent af stemmerne.

Sandsynlige kandidater

Lech Kaczynski, Polens nuværende præsident, er valgt for Lov og Ordens partiet. Stærkt nationalistisk og religiøst parti. Er ikke formel kandidat endnu, men har tidligere sagt at han går efter to perioder.

Ewa Kierzkowska ventes at blive kandidat for det polske Bondeparti (PSL). Partiet har meddelt at man vil have en kvinde som kandidat, og derfor ventes det at blive Ewa Kierzkowska, som er den mest fremtrædende i Bondepartiet.