Tusk_blev_topscorer_ved_det_polske_valg
WARSZAWA: Statsminster Donald Tusk fik 37 procent af stemmerne i sin valgkreds og blev valgets topscorer på landsplan.

374.920 vælgere satte søndag kryds ud for Donald Tusk fra Borgernes Platform (PO) ved parlamentsvalget i Polen.

Dermed fik Polens statsminister 37 procent af stemmerne i det indre Warszawa, hvor han var opstillet.

Partiledere i direkte kamp

Tusk var i direkte kamp mod to andre partiledere.

Jaroslaw Kaczynski fra pertiet Lov og Retfærdighed (PiS) fik 202.297 eller cirka hver femte stemme i Warszawa.

Også Janusz Palikot fra Palikot Bevægelsen var opstillet i hovedstaden. Han fik 94.811 stemmer.

Andre toppolitikere havde også et flot valg.

Flot valg til udenrigsminister

Udenrigsminister Radoslaw Sikorski (PO) hentede hver fjerde stemme i Bydgoszcz. 91.720 satte kryds ved ham.

I Legnica blev formanden for parlamentet Sejm, Grzegorz Schetyna (PO), genvalgt med 67.670 stemmer, som svarer til 19,66 procent.

Dårligt valg

Lederen af Bondepartiet PSL, Waldemar Pawlak, havde et beskedent valg med 24.491 stemmer eller 8,86 procent i Plock, hvor han stiller op.

Partiet SLD havde et dårligt valg og lederen Grzegorz Napieralski fik kun 23.940 stemmer i valgkredsen Szczecin , hvilket svarede til 6,28 procent.

Ny PO kandidat i top

Til sammenligning fik PO kandidaten Bartosz Arlukowicz 101.746 stemmer, som svarer 26,7 procent af de afgivne stemmer i Szczecin.

Han stillede tidligere op for SLD.