Donald Tusk: Vi har en ministerliste klar

Polen ud af EU
Donald Tusk skriver i et X-tweet, at der er en ministerliste klar. Så derfor behøver den siddende statsminister Mateusz Morawiecki ikke at ringe rundt om samme emne. Arkivfoto.

WARSZAWA: Donald Tusk oplyser, at han har en ministerliste klar. Det er en reaktion på statsministerens forslag om en tredje kandidat som regeringschef.

LÆS  Polens præsident godkender forhøjelse af børnepenge

Donald Tusk skriver på X-twitter, at koalitionen har en ministerliste klar. Det kommer som en reaktion på, at den nuværende statsminister Mateusz Morawiecki gerne vil indgå i en ny regering, under ledelse af PSL-formanden, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz.

PSL: Vi har en ministerliste

PSL-formanden har dog gentaget, at partiet vil deltage i en regering under ledelse af Borgerplatformens formand, Donald Tusk.

I en meddelelse lørdag aften skriver Donald Tusk: – Hold op med at ringe, Mateusz (statsministeren, red.) – Vi har en ministerliste klar.

Hvem får chancen?

Det er dog fortsat uklart, hvem præsident Andrzej Duda vil betro opgaven at danne en nye regering. Efter konsultationer med repræsentanter for alle partier, der blev valgt ind i Sejmen. Selv om den eneste der kan samle flertal, er Donald Tusk, fastholder præsidenten at der er to kandidater til statsministerposten; Donald Tusk og Mateusz Morawiecki.

Flertal for ministerliste

Donald Tusk har sammen med Borgernes Platform (PO/KO), Det Polske Folkeparti (PSL) og Venstre (Lewica) et flertal på 248 ud af de 460 pladser. Regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) kan – selv med et potentielt støtteparti ikke samle et flertal.

Hvis præsident Andrzej Duda (opstillet af PiS) alligevel udpeger Mateusz Morawiecki, vil han blive væltet af et flertal anført af Donald Tusk. En statsminister skal kunne samle flertal i parlamentet.

LÆS  Præsident lover parlamentsformand at overholde forfatningen

Ifølge uofficielle kilder, så ventes det at de tre oppositionspartier der har flertallet, vil offentliggøre deres aftale mandag. Det omfatter en ministerliste og fordeling af poster i parlamentet, herunder hvem der skal være formand for Sejmen.

 

LÆS  Ukraine overvejer importforbud af frugt og grønt fra Polen

Støt polennu.dk – vil du hjælpe os lidt på vej? – så bliver vi rigtig glade. Du kan støtte os via Mobilepay 23435905 med valgfrit beløb – eller du kan vælge mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00 med kortbetaling. På forhånd, mange tak!