Donald Tusk vinder afstemning


    WARSZAWA: Medlemmerne af Borgernes Platform (PO) har genvalgt Donald Tusk som formand.


    Fredag formiddag offentliggjorde Borgernes Platform (PO) resultatet af urafstemningen om formandsposten.

    Solid opbakning

    Udfordreren, den tidligere justitsminister Jaroslaw Gowin, opnåede 20,42 procent af de afgivne stemmer, mens Donald Tusk høstede 79,58 procent.

    Valgdeltagelsen var på 51,12 procent.