
DOROHUSK: Droneangreb på tog med passagerer mellem Kyiv og Warszawa. Russiske droner har ramt flere steder i nat.
Russisk droneangreb på tog med passagerer til Warszawa søndag. Søndag ramte en russisk drone et lokomotiv på et passagertog mellem Kyiv og Warszawa – tæt ved den polske grænse, skriver TVP World News.
(Fortsættes under)
Droneangreb på tog
Det ukrainske jernbaneselskab – Ukrzaliznytsia – oplyste søndag, at lokomotivet blev ramt i Volyn-regionen, to kilometer fra den polske grænse. Ingen af passagererne kom til skade, oplyses det.
Et andet droneangreb ramte en tankstation og to lastbiler der blev sat i brand. Det skete mindre end en kilometer fra grænsen til Polen.
Den ukrainske udenrigsminister, Andrii Sybiha har reageret med ordene:
– Putins terror banker direkte på dørene til EU og NATO. Russiske barbarer står ved jeres porte, kære partnere, skrev han på X-twitter.
Selve grænseovergangen blev ikke ramt, og ingen kom til skade på den polske side. Grænseovergangen ved Dorohusk blev midlertidigt lukket.
(Fortsættes under)
Ingen krænkelse af polsk luftrum
Den polske forsvarsminister Władysław Kosiniak-Kamysz oplyser, at polske systemer registrerede et angreb fra omkring et dusin russiske Geran-5 jetdrevne droner i det vestlige Ukraine. En drone ramte omkring en kilometer fra den polske grænse og en anden omkring fem kilometer væk, sagde han. Ministeren identificerede ikke målene.
– Vores luftrum var beskyttet af F-16’ere, helikoptere og et Saab-overvågningsfly. Der var ingen krænkelse af vores grænse, skrev Kosiniak-Kamysz på X.
Den polske viceforsvarsminister Cezary Tomczyk skriver, at angrebene viser, at krigen finder sted meget tæt på Polen.
– Enhver, der spekulerer på, om Ukraine er værd at støtte militært, bør drage konklusioner ud fra søndagen, skrev Tomczyk på X-twitter.
(Fortsættes under)
Massivt angreb
Hændelserne var en del af et større russisk luftangreb på Ukraine i nat. Polske myndigheder udsendte alarmer i landets østlige Lublin og Podkarpacie-regioner tidligt søndag, mens sirener lød i flere steder. Polske jagerfly blev også sendt på vingerne.
Polens væbnede styrkers operative kommando oplyste, at operationen sluttede kort før klokken 10, og at der ikke var registreret nogen krænkelse af polsk luftrum.

