Dropper salg af største private tv-selskab

TVN – tv-selskab med nyheder og underholdning – bliver alligevel ikke solgt. Det har de amerikanske ejere Warner Bros. Discovery meddelt medarbejderne mandag. Arkivfoto.

WARSZAWA: Warner Bros. Discovery dropper salget af Polens største privatejede tv-selskab, TVN. Det skriver TVP Worlds News.


Amerikanske Warner Bros. Discovery (WBD) har besluttet at droppe sit planlagte salg af det største privatejede tv-selskab i Polen TVN.

TV-selskab fra 1995

TVN blev grundlagt i 1995 og er blevet Polens største privatejede tv-selskab, og har en række underholdningskanaler og nyhedskanalen TVN24. WBD købte tv-selskabet i 2018 fra den tidligere ejer, Scripps Networks Interactive.

(Fortsættes under)

Medie: Ejer overvejer salg af polsk tv-station

WBD har længe ledt efter en køber, men i en erklæring, der blev sendt til TVN-medarbejdere mandag og delt med det polske nyhedsbureau PAP, skriver tv-selskabet at man har stoppet forsøgene på at sælge. I meddelelsen hedder det blandt andet:

– WBD har konkluderet, at den bedste vej frem er at bevare ejerskabet af TVN, fortsætte med at støtte vores forretning, vores strategi og vores teams utrolige journalistiske arbejde.

(Fortsættes under)

Ni ud af ti polakker mellem 18 og 40 år tror ikke på TVP

Vigtig stemme for opposition

Da den tidligere regering med partiet Lov og Retfærdighed i spidsen havde magten, blev uafhængige journalister fyret fra det statsejede TVP. Kanalen blev beskyldt for at være talerør for den siddende regering. I den periode (2015 – 2023) var den uafhængige tv-station TVN et af de eneste objektive tv-medier.

Kritisk infrastruktur

I december sidste år blev TVN føjet til listen over virksomheder, der er beskyttet af regeringen mod fjendtlige overtagelser. Listen omfatter også de private tv-stationer Polsat og Cyfrowy Polsat samt teleselskaber og firmaer, der opererer inden for sektorer som forsvar, energi, brændstof, minedrift, kemikalier og petrokemi. Enhver ændring i ejerskab af disse virksomheder kræver godkendelse af den polske regering.

LINK: TVN – tv-selskab med underholdning og nyheder

TVN Groups omsætning var i 2023 på 2,26 milliarder zloty og med et overskud på 26 procent. Ifølge flere kilder, var salgsprisen på 1 milliard zloty.

Polens nationale TVP hacket under EM-kamp

polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark