Efterlyst tidligere polsk minister er rejst til USA

Sovjetunionen Polen og EU
Polens tidligere justitsminister Zbigniew Ziobro, der er international eftersøgt, er rejst fra Ungarn hvor han havde politisk asyl, og er nu i USA. Arkivfoto.

WARSZAWA: Den tidligere polske justitsminister Zbigniew Ziobro, der har fået politisk asyl i Ungarn, er rejst til USA.


OPDATERET: 14:29

Polens tidligere justitsminister Zbigniew Ziobro, der er eftersøgt for fusk i Polen, og som der er udstedt international (europæisk) arrestordre på, har forladt Ungarn og er rejst til USA.

Polen nationale tv-station TVP kom med meddelelsen søndag morgen, og senere har tv-kanalen TVN24 vist billeder af den efterlyste minister i en lufthavn i New Jersey, USA.

Politisk asyl i Ungarn

Den tidligere justitsminister Zbigniew Ziobro og hans tidligere vicejustitsminister, Marcin Romanowski, bliver retsforfulgt af den polske anklagemyndighed som hoved mistænkte i Justitsfond-skandalen. Ungarns tidligere leder Wiktor Orban havde givet de to politisk asyl i Ungarn, men den blev ophævet med magtskiftet i Budapest.

(Fortsættes under)

Tidligere justitsminister har fået politisk asyl i Ungarn

Er rejst til USA

Ifølge oplysninger fra wPolityce fløj Ziobro fra Ungarn til USA samme dag som meddelslen kom. Hans tidligere stedfortræder, vicejustitsministeren, kunne ikke opnå indrejsetilladelse til USA, oplyser samstemmende kilder. Hans skæbne er uvist, og han står til udlevering til Polen.

– Politikeren har et amerikansk visum, men han har ikke fået asyl i USA, skriver avisen.

Dansk-polsk svindel i MELD/FELD-sag

Den tidligere minister, der stod bag de kontroversielle brud på den polske forfatning, og som betød at EU indefrøs midler til Polen, var med i Kaczynski-regeringen. Tidligere var han medlem af Europa-Parlamentet, hvor han blev sigtet for at fuske med EU-midler, sammen med det danske medlem Morten Messerschmidt, der siden er blevet formand for Dansk Folkeparti.

(Fortsættes under)

Justitsminister stopper MELD-fusk sag mod sig selv

26 forbrydelser

Karikatur-tegning med den fyrede polske dommer (2021), formanden for regeringspartiet og den kontroversielle justitsminister.

Den tidligere minister er anklaget for at have ledet en organiseret kriminel gruppe og for at misbruge sin stilling til kriminelle aktiviteter.

Den tidligere minister er anklaget for at have begået 26 forbrydelser, herunder at have instrueret underordnede i at bryde loven for at sikre tilskud fra Retfærdighedsfonden til udvalgte enheder.

Ifølge anklagemyndigheden blandede politikeren sig i udarbejdelsen af ​​udbud og tillod, at midler blev tildelt uautoriserede enheder.

Ingen tiltale for fusk mod polak i MELD sag