Eftersøgt i Polen fundet af polsk betjent i England

    Polske betjente på patrulje i Warszawa. En af deres kolleger på kursus i udlandet gjorde en overraskende fangst. Arkivfoto: polennu.dk


    BRISTOL: En politibetjent fra Polen genkendte ved et tilfælde, en polsk kriminel på gaden i England. Og så blev der slået alarm.


    Et tre måneder langt kursus i England gav konkret gevinst for en kvindelig, polsk politibetjent, fortæller Polsk Radio.

    Mens hun gik på gaden i Bristol, fik hun øje på en efterlyst landsmand.

    Efterlyst for røveri og vold

    Manden, Krzysztof R, er mistænkt for adskillige forbrydelser, blandt andet røveri og voldeligt overfald.

    Betjenten havde set hans navn og foto på et plakat med efterlyste.

    Hun henvendte sig til sine britiske kolleger, som fik udstedt en europæisk arrestordre og anholdt manden.

    Stor overraskelse

    Den eftersøgte polak var ifølge Polsk Radio stærkt overrasket over at blive anholdt.

    Det samme var nogle familiemedlemmer, som var i England for at besøge ham.