Valuta:100 PLN koster 176,38 DKK
Lørdag 18 januar 2020

Ejendom besat i protest mod gasledning til Polen

Politiet måtte fjerne 14 aktivister, der havde besat en af de ejendomme, der skal jævnes med jorden for at gøre plads til den nye gasledning til Polen. Foto: FB/Baltic Pipe, Nej tak.
EnergiEVERDRUP: Modstandere af den planlagte norsk-dansk-polske gasledning Baltic Pipe, har i nat forsøgt at besætte en ejendom, der skal jævnes med jorden. Protesterne mod den kontroversielle gasledning fortsætter.
Af: Jens Mørch
5. januar 2020 - 21:38

14 aktivister forsøgte i nat at besætte en ejendom tæt ved Everdrup på Sydsjælland.

- Vi rykkede en flok ind med henblik på at besætte huset, og det lykkedes. Grunden til, vi var der, er, at det hus, som er der nu, skal rives ned for, at der kan bygges en kompressorstation i forbindelse med Baltic Pipe, som er et projekt, vi er meget imod, siger Morten Maler, der er talsperson for gruppen af klimaaktiviser fra nattens aktion til TV2 Øst.

Ikke blevet hørt

- Vi føler, vi har gjort, hvad vi kunne med klagebreve og høringssvar imod Baltic Pipe, men det har ikke vakt opsigt, så derfor føler vi, det er nødvendigt at skabe noget mere opsigt, som får flere til at interessere sig for projektet, tilføjer han.
Politiet var ved nattens blokade hurtigt fremme og bad aktivisterne forlade stedet, der ejes af Energinet, skriver TV2 Øst.

Politi ophæver aktion

- Vi fik anmeldelsen af ejeren klokken 01.46. Vi kørte derud og fandt nogle personer på ejendommen. Nogle inde i ejendommen og nogle i nærheden af ejendommen. Vi talte med dem, hvorefter de blev bortvist, siger politiinspektør Tom Trude til TV2 Øst.

- Det er gået uden problemer. Vi traf 14 personer derude, de blev alle bortvist og ingen anholdt, siger politiinspektøren til TV2 Øst.

Det er anden gang på få dage, at klimaaktivisterne forsøger at blokere ejendommen, der ejes af Energinet, der er bygherrer for den kontroversielle gasledning.

Ryddes på grund af sikkerhed

- Vi er godt klar over, at det her store projekt Baltic Pipe kan blive mødt af noget modstand. Derfor forstår vi godt, der kan opstå situationer, hvor der kommer gæster ind på vores byggepladser. Men det er meget vigtigt for Energinet, når vi har i gang med sådan et projekt, at sikkerheden er meget høj, og derfor skal vi være sikker på, der ikke er uregistrerede personer på byggepladsen, siger Søren Juul Larsen, projektchef i Energinet til TV2 Øst.

Naboer og aktivister imod

- Energinet spinder os ind i et fossilt energinet, som det bliver dyrt at vikle os ud af igen. Vi besætter ejendommen, fordi regeringen ved at give myndighedstilladelsen viser, at den ikke tager klimaudfordringen alvorligt. Vi bliver så længe det er nødvendigt for at forhindre “projektet”, siger Morten Maler, der er talsperson for gruppen af danske og internationale aktivister, der deltog i aktionen.

- Pengene som bliver brugt på at bygge Baltic Pipe er spildt. De burde være brugt til at reducere energiforbruget og investere i reel vedvarende energi. Den danske stat har planer om at bruge syv milliarder kroner på Baltic Pipe, hvilket blandt andet omfatter en ny stor gasrørledning på tværs af Danmark og altså også opførelsen af en kompressorstation nær Everdrup. EU har lovet to milliarder kroner til projektet. Projektet samfinansieres desuden med det polske gasselskab Gazsystem, der beskriver fossilgas (også kaldet naturgas) som et skridt på vejen mod grøn omstilling, siger talsmanden for gruppen.

LÆS OGSÅ
Eksternt link: TV2 Øst

I strid med danske mål

- Fortsatte investeringer i fossil infrastruktur strider mod både de danske klimamål og mod Parisaftalen. Baltic Pipe vil fastlåse vores samfund i brugen af gas de næste 50 år. Hvis projektet ender, som den spinkle økonomiske succes Energinet forudser i deres økonomiske overslag, så skyldes det jo, at Polen fortsætter med at afbrænde fossile brændsler til skade for klimaet. Alt imens den nye danske regering pynter på det hjemlige CO2-regnskab, bygger den en fossil infrastruktur, som modarbejder den grønne omstilling i vores nabolande. Det er vanskeligt at legitimere, siger Bodil Signe Wedele fra protestgruppen Baltic Pipe Nej Tak.

Den nye gasledning, der skal bringe norsk gas til Polen, ventes at stå klar i 2022, og skal erstatte den gas, som polakkerne i dag importere fra Rusland.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 18. januar 2020
18:00-00:00

Skyet

Skyet
2 °C

I dag, 18. januar 2020
18:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
3 °C

I dag, 18. januar 2020
18:00-00:00

Skyet

Skyet
1 °C

I dag, 18. januar 2020
18:00-00:00

Regn

Regn
3 °C

I dag, 18. januar 2020
18:00-00:00

Skyet

Skyet
3 °C