Flere polakker vælger at tage sit eget liv. Foto: Iben Molgaard Madsen.
WARSZAWA: Psykologer advarer mod en stigning i antallet af selvmord i Polen – især blandt de unge.
Selvmord er på fremmarch i Polen, advarer polske psykologer nu om. Hver dag mister 11 polakker livet efter eget valg, og mindst 15 gør forsøget.
Flere selvmord end trafikdrab
Selvmord har overhalet antallet af dræbte i trafikken, som ellers er relativt højt.
Politiets tal viser, at 4.177 mennesker tog deres liv i 2012 ud af 5.791 forsøg, mens 3.571 mennesker døde i trafikulykker.
Blandt de der valgte selvmord var 373 børn og unge i alderen 14 til 19.
Fjerde hyppigste dødsårsag
Dataene afspejler en globale tendens. I 1998 var selvmord den ottende hyppigste dødsårsag i verden, mens den i dag er den fjerde hyppigste dødsårsag globalt.
– Hvad der er mest foruroligende er, at den næst hyppigste dødsårsag blandt de 7 – 19 årige er selvmord, siger Piotr Wierzbinski fra Voksens psykiatrisk klinik ved det medicinske universitet i Lodz.
Mænd under 20 år og over 45 år er de mest selvmordsramte polakker.