Eksperter spår Polen størst vækst i eksport

    Royal_Greenland_i_Koszalin_Jens_Mørch_polennu

    Polens eksport vil stige mest i verden over en periode på 15 år, forudser eksperter i en ny analyse. Billedet er fra Royal Greenlands fabrik i Koszalin, Polen. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    WARSZAWA: Økonomer forudsiger, at Polens eksport bliver verdens hurtigst voksende i løbet af de næste 15 år.


    Fra nu og de næste 15 år frem, vil den polske eksport stige mere end noget andet sted i verden. Det påstår i al fald analytikere fra HSBC Bank og analyse-instituttet Delta, skriver det polske dagblad Puls Biznesu.

    5,6 procent

    Eksperterne forudser, at den polske eksport vil stige med i gennemsnit med 5,6 procent om året frem til år 2026.

    Verdens største

    Ifølge prognosen vil Polen dermed overhale Indien (5,5 procent), Tjekkiet (5,4 procent), Thailand og Singapore (begge 4,9 procent).

    Asien som mål

    Analytikerne forudser også, at Polens vigtigste handelspartnere ikke bliver EU-landene, men derimod vil Asien blive en stor aftager af polsk producerede varer.

    Officiel opbakning

    Tomasz Kaczor, der er cheføkonom i Polens nationale udviklingsbank BGK, siger, at selv om 15 år er langt ude i fremtiden, så er hen enig i analysen fra Delta:

    – Vi har en stærk periode forude for Polens eksport.

    – Vi har et stærkt fundament, og har store muligheder på de asiatiske markeder, siger han til Puls Biznesu.