Eksportråd sætter fokus Polen og andre vækstmarkeder

    Warszawa_og_resten_af_Polen_oplever_stor_økonomisk_vækst

    Warszawa og resten af Polen oplever fortsat økonomisk vækst. Foto: Bjarne Jensen, polennu.dk


    AALBORG: På seminarer i Aalborg, Silkeborg og Vejle sætter Eksportrådet fokus på Polen og tre andre vækstmarkeder.


    Danske virksomheder, der overvejer mulighederne for eksport til de centraleuropæiske markeder, får nu lejlighed til at hente gode råd og vejledning på tre seminarer i Aalborg (20. marts), Silkeborg (21. marts) og Vejle (22. marts).

    Rådgivere fra Eksportrådet, en repræsentant fra Nordea og repræsentanter fra danske virksomheder, fortæller om mulighederne i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

    Købkraften vokser

    Eksportrådet peger på, at forbrugernes købekraft generelt stiger i de fire lande, og de efterspørger i stigende omfang kvalitetsvarer.

    Samtidig vokser efterspørgslen på energieffektive løsninger og grøn energi og store investeringer i infrastruktur.

    Muligheder for produktion

    Derudover repræsenterer regionen også et stort potentiale for sourcing og etablering af produktion, i kraft af konkurrencedygtige lønninger, veluddannet arbejdskraft og nærhed til andre EU markeder, skriver Eksportrådet på sin hjemmeside.

    LÆS MERE:

    Læs mere om seminarerne på Eksportrådets hjemmeside og hent programmer for de tre seminarer under bjælken bilag til højre for artiklen.