Zbigniew_Brodka_polen_ol_2014_sochi
SOCHI: Polen har i dag sikret sig den tredje guldmedalje ved vinter-OL i Rusland, men der skulle tages flere decimaler i brug.

Den polske skøjteløber Zbigniew Brodka vandt i aften mændenes 1.500 meter i speedskating med bare tre tusindedele af et sekund. Der måtte ekstra decimaler i brug for at afgøre dysten.

Polske Zbigniew Brodka kørte tredjesidste heat i tiden 1:45.006 og stod utålmodigt og ventede på sidelinjen med den foreløbigt bedste tid allersidste inden sidste heat, skriver DR Sporten.

Tid i sidste heat

Her var hollandske Koen Verweij favorit. Langt hen i sidste løb haltede Verweij lidt efter Brodkas mellemtider, men mod slutningen fik hollænderen virkelig fart i skøjterne. Efter 1500 m bragede han ind over streget i det, der lignede nøjagtigt samme tid som Zbigniew Brodkas.

Ekstra decimaler

Derfor måtte der ekstra decimaler til for at måle forskellen på de to løbere – og den måling kårede polakken som den hurtigste. Sølle tre tusindedele af et sekund foran Verweij, der var tydeligt skuffet over sølvmedaljen.

Det er Polens tredje guldmedalje ved vinter-OL i Sochi 2014, Rusland.