1,5 million mennesker blev myrdet i Auschwitz under Anden Verdenskrig, som Tysklands diktator Adolf Hitler fik opført. Arkivfoto.
OSWIECIM: Ny besøgsrekord i den tidligere tyske udryddelseslejr Auschwitz, der i dag ligger i Polen sydvest for Krakow.
I 70-året for Anden Verdenskrigs start, har den tidligere tyske udryddelseslejr, Auschwitz, allerede nu passeret 1 million gæster.
Sidste år passerede lejren millionen den 8. oktober.
Tredobling
Interessen for den historiske lejr har været stigende de senere år.
– Inden for de seneste syv år er besøgstallet tredoblet i Auschwitz, siger direktøren for museet Piotr Cywinski, og fortsætter:
– 40 procent af gæsterne er polakker, men der kommer gæster fra alle verdens lande.
Den største gruppe turister, ud over polakkerne, er amerikanere, tyskere, israelere og italienere i nævnte rækkefølge.
Auschwitz har 250 guider der viser rundt i lejren og om historien bag på ti sprog.
Tvungen besøg
De fleste norske skolebørn skal til Auschwitz, som en del af deres undervisning i historie, og læring i hvad konflikter kan ende med.
Rejserne gennemføres under organisationen De Hvide Busser. Navnet er inspireret af de danske hvide busser, der hentede fanger fra Nazitysklands uhyggelige lejre.
Største lejr
I 1942 var Auschwitz den største udryddelseslejr for jøder, og bestod egentlig af to store lejre. Auschwitz 1 ved Oswiecim, hvor også museet ligger, og af Auschwitz 2 i Birkenau.
Det anslås at 1,5 million mennesker blev myrdet i Auschwitz under Anden Verdenskrig i Adolf Hitlers ambition om at udslette alverdens jøder.