Et tusinde store vindmøller opstilles i Østersøen

    Der skal opstilles cirka 1.000 hvide vindmøller i fem områder i Østersøen ud for den polske kyst. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: Et tusinde offshore vindmøller, fordelt på fem store hav-vindmølleparker, skal opstilles langs den polske kyst i Østersøen inden 2020.


    Virksomhederne Karpacka Mala Energetyka, Wiatropol og Generpol er tæt på at underskrive en kontrakt om opstilling af cirka et tusinde havvindmøller.

    Møllerne skal placeres ud for den polske østersøkyst i fem havvindmølleparker.

    16 milliarder zloty

    De samlede investeringer udgør 16 milliarder zloty, og er den største satsning på vindenergi i Polen nogensinde.

    Energigruppen Polen, der står bag projektet, vil med de samlede investeringerne kunne producere 1000 megawatt CO-2 neutral elektricitet. Det er samme mængde som Polen i dag modtager fra atomkraftværket Ignalina i Litauen.

    Protester

    Opstillingen af vindmøllerne er en del af EU-planen om at reducerer udslip for at redde det globale klima. Alligevel er der protester mod de mange vindmøller.

    Kritikernes bekymringer går på de støjgener som vingerne vil frembringe, og som man mener, vil kunne skade fuglelivet i de kystnære områder, og de store havpattedyr i Østersøen, f.eks. marsvin.