EU-formanden, den tjekkiske regeringschef Mirek Topolanek og formanden for Europa-Kommissionen Jose Manuel Barroso under topmødet i Bruxelles der sluttede fredag. Foto: PNB.
Finansiel støtte, bredbånd, en gasterminal i Swinoujscie og nye kraftværker var de håndgribelige polske resultater efter EU-topmødet der sluttede i Bruxelles i aftes.
Der var godt nyt til polakkerne efter EU’s stats- og regeringschefers topmøde i Bruxelles torsdag og fredag. En stor finanspakke og nye anlægsinvesteringer skal sætte gang i blandt andet den polske økonomi.
Finanspakke
De europæiske ledere besluttede at støtte Polen med 500 millioner euro, for at modvirke de værste konsekvenser af den globale finanskrise. EU besluttede at bruge i alt 5 milliarder euro til at sætte skub i den finansielle sektor i hele Europa.
Swinoujscie
Det var ikke kun den polske finanssektor der blev tilgodeset på EU ledernes forårstopmøde i Bruxelles. Der blev også givet grønt lys for 80 millioner euro til en ny gasterminal i Swinoujscie i det nordvestlige hjørne af Polen.
Byen er kendt af mange dansker, da der er færgeforbindelse mellem den polske by og København.
Nye kraftværker og it
Det blev også givet grønt lys for 180 millioner kroner til nye kraftværker i Belchatow i det centrale Polen, ligesom EU vil betale for bredbåndsforbindelser i de polske landdistrikter.