EU forlænger handels-sanktioner mod Rusland

donald_tusk_eu_flygtning_rusland

Formanden for Det Europæiske Råd, Polens tidligere statsminister Donald Tusk meddeler at EU’s handelssanktioner overfor Rusland forlænges med et år. Arkivfoto.


BRUXELLES: EU vedtog fredag at forlænge handels-sanktionerne mod Rusland med yderligere et år frem til juli 2017.


EU’s sanktioner mod Rusland forlænges med yderligere et år, meddeler Det Europæiske Råd meddelt i en pressemeddelelse.

Forlænget til juni 2017

– Rådet har forlænget sanktionerne ind til 23. juni 2017 som en reaktion på Ruslands ulovlige annektering af Krim og Sevastopol, hedder det i pressemeddelelsen.

Sanktionerne rammer investeringer, turismen og dele af Ruslands eksport og import.

Fortsat forbud

Det betyder blandt andet, at europæiske eller EU-baserede selskaber ikke kan handle med firmaer på Krim, og at europæiske krydstogtskibe ikke må lægge til i Krims havne, skriver Ritzau.

Nye forlængelser

Der er samtidig spekulationer om, at EU også vil forlænge de økonomiske sanktioner mod Rusland, skriver AFP.

Kilder i EU siger ifølge nyhedsbureauet, at de økonomiske sanktioner sandsynligvis vil blive forlænget med yderligere seks måneder i slutningen af juli.