
STRASSBOURGH: EU-formand Donald Tusk siger i sin tiltrædelsestale, at Europa er og forbliver stor, og at Trump skal ses som en positiv udfordring.
EU-formand Donald Tusk sagde i sin tiltrædelsestale onsdag i Europa-Parlamentet, at Europa var, er og bliver stor. Han sagde også, at valget af Donald Trump skal ses som en positiv udfordring, og EU-formanden ser det som en anledning til, at Europa bliver i stand til at forsvare sig selv.
5 procent til forsvar
– Vi lever i en tid med konflikter lige ved siden af vores grænser. Krigen i Ukraine, de politiske forandringer i USA og udfordringen med hybridvåben der bringer løgne og desinformation online, gør det helt nødvendigt at bruge op til 5 procent af BNP på sikkerhed og forsvar, sagde Donald Tusk.
EU-formanden sagde, at demokratiet kun kan leve hvis det også er sikkert og kan forsvare sig mod trusler udefra og mod trusler indenfor EU-grænserne. Formanden for 450 millioner EU-borgere sagde også, at sikkerhed er den helt afgørende dagsorden for det polske formandskab.
TV-klip: EU-formand Donald Tusk i Europa-Parlamentet
(Fortsættes under)
USA en positiv udfordring
– Lad os behandle Trumps udmeldinger som en positiv udfordring, sagde Tusk og det som USA nu fortæller Europa, er at vi bør tage mere ansvar for vores egen sikkerhed i stedet for at forvente beskyttelse fra USA.
Ingen i Europa bør være irriteret over Trumps indikationer på, at Europa bør øge forsvarsudgifterne. Tusk brugte et lettere korrigeret citat fra den tidligere amerikanske præsident, John F. Kennedy:
– Spørg ikke, hvad USA kan gøre for vores sikkerhed, men lad os spørge os selv, hvad vi selv kan gøre, sagde Tusk. NATO og skiftende amerikanske præsident har længe appelleret til at medlemslandene hævede forsvarsudgifterne til mindst 2 procent af bruttonationalproduktet. Polen er tæt på at bruge 5 procent, mens Danmark netop er kommet op på 2,4 procent.
(Fortsættes under)
Ros til EU-formanden
Da Tusk havde holdt sin tale, var der efterfølgende debat i parlamentet. Ud over nogle polske oppositionspolitikere, der brugte taletiden til polsk indenrigspolitik, så var der udbredt ros blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet til den nye EU-formand, og Polens bestræbelser for på at opretholde retsstatsprincippet og demokratiske værdier både på nationalt og europæisk plan. Et flertal af talerne støttede det polske formandskabs opfordring til at prioritere sikkerhed. De fremhævede behovet for øgede militærudgifter, udvikling af en stærk forsvarsindustri og øget samarbejde med NATO og andre ikke-EU-lande.
Energi og cybersikkerhed
Mange medlemmer argumenterede også for, at europæisk sikkerhed også skal forfølges gennem energiuafhængighed. De pressede på for at fortsætte EU’s bestræbelser på at mindske dets afhængighed af russiske energikilder og samtidig sikre, at borgerne har adgang til energi til en overkommelig pris. Flere understregede vigtigheden af at udvikle moderne og sikre digitale tjenester for at modvirke interferens og desinformation fra udenlandske aktører.
(Fortsættes under)
Mod til forandringer
Den polske statsminister og EU-formand sagde også, at EU aldrig har været bange for at springe ud i det ukendte, og at det ikke behøver at være en forbandelse.
– Ledere af andre magter, såsom Donald Trump, taler med stolthed om deres landes resultater, Europa har også ret til at tale om sin storhed med samme styrke og gennemslagskraft, sagde Tusk.
(Fortsættes under)

Styrket sammenhold
Onsdag mødtes også den tyske kansler og den franske præsident til et bilateralt topmøde i Paris. De repræsenterer Europas to største lande, der sammen med Polen udgør det såkaldte Weimar-trianglen samarbejde. Her understregede de to statsledere også, som et resultat af indsættelsen af Donald Trump i Det Hvide Hus, at EU-landene står sammen som en samlet enhed mod USA.
TV-klip: EU-formand Donald Tusk i Europa-Parlamentet
Et klart valg
polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.
Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.