EU-formands kandidat: Jeg vil altid støtte polakkerne

    frans_timmermans_pes

    Frans Timmermans kan blive ny formand for Europa-kommissionen, efter at han lørdag blev valgt som spidskandidaterne af det europæiske socialdemokratiske parti PES. Tidligere er formandsposten gået på skift mellem de to største grupper i parlamentet. S&D-gruppen, som Timmermans nu har opbakning fra, er den næststørste i Europa-Parlamentet. Foto: PES.


    LISSABON: EU næstformand Frans Timmermans – en af de kritiske røster af det polske regime, er valgt som formandskandidat til Europa-kommissionen.


    En af Polens største kritikere, EU-kommissionens næstformand, og kommissær for blandt andet retsstaten i Europa, Frans Timmermans, er valgt som de europæiske socialdemokraters kandidat som ny formand for Europa-Kommissionen. Han blev valgt enstemmigt og med applaus på De Europæiske Socialdemokrater (PES) møde i Lissabon lørdag.

    – Jeg vil altid støtte det polske folks kamp for demokrati, frihed og retsstatsprincippet, sagde Timmermans med et længere varende bifald fra PES-medlemmerne som tak. Han understregede forinden, at dette var et meget højtideligt og personligt løfte.

    – Vi vinder ikke denne kamp på grund af min beslutsomhed, men fordi polakkerne vil være europæere, sagde Frans Timmermans desuden om hans særlige forhold til Polen.

    Næststørst

    Den socialdemokratiske og socialistiske gruppe (S&D) udgør den næststørste gruppe i Europa-Parlamentet. Timmermans bliver dermed spidskandidat for de Europas socialdemokrater, ved valget i maj næste år.

    Den 57-årige hollandske Timmermans skal i valgkampen op mod spidskandidaten for Det Europæiske Folkeparti (EPP), Manfred Weber fra det tyske CSU. Gruppen består primært af liberale og kristne demokrater. De danske konservative er blandt andet med i gruppen, der i dag er parlamentets største.

    Mod nationalisme og populisme

    I sin takketale advarede Timmermans mod nationalisme og populisme.

    – Regeringerne i nogle EU-medlemsstater opmuntrer til borgers frygt, forværrer forholdene for medierne, forhindrer ngo’er i at udføre deres aktiviteter og tvinger universiteter ud af deres lande.

    – Vi må spørge os selv, om demokratiet kun gælder for flertallet? Demokrati er også respekt for mindretal – sagde Timmermans.

    Demokratiets vej

    – Europa-parlamentsvalget er vejen til Europas sjæl, fordi vi dermed vælger at følge demokratiets, retsstatsprincippet og respekten for de grundlæggende rettigheder, sagde den nyvalgte kandidat til formandsposten i Europa-kommissionen.

    Der er valg til Europa-Parlamentet i maj, og danskere i Polen og polakker i Danmark kan stemme til valget, oplyser Europa-Kommissionens kontor i København.