
BRUXELLES: EU har godkendt et milliardlån til polsk forsvar. Det er en del af forsvarsprogrammet SAFE, som omfatter 139 projekter.
EU har tirsdag godkendt et milliardlån til polsk forsvar. Pengene skal bruges til 139 projekter indenfor forsvaret.
Polen står til at modtage i alt 185 milliarder zloty (43,7 milliarder euro) i lavtforrentede lån. Det er en del af EU SAFE-programmet der omfatter 19 medlemslande og deres forsvar. Planerne for Estland, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Slovakiet og Finland blev også godkendt tirsdag.
(Fortsættes under)
Danmark godkendt
I sidste uge fik Danmark, Belgien, Bulgarien, Cypern, Spanien, Kroatien, Portugal og Rumænien grønt lys for deres planer.
Frankrig, Tjekkiet og Ungarn venter stadig på godkendelse. I alt 19 medlemslande deltager i SAFE.
SAFE-programmet yder i alt 150 milliarder euro i lavtforrentede lån til køb af militært udstyr, der i vid udstrækning er fremstillet i Europa. Programmet har til formål at støtte EU-medlemsstaterne i at styrke deres forsvarskapaciteter og reducere deres afhængighed af amerikanske våben.
(Fortsættes under)
Opposition i mod
Det tidligere regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) stemte imod styrkelsen af det polske forsvar, da pengene fra SAFE-programmet skulle godkendes i parlamentet i sidste uge. Partiets tidligere justitsminister og vicejustitsminister er på flugt, og har fået politisk asyl i Ungarn hos Viktor Orban, der har stærke relationer til Moskva. PiS partiformand Jaroslaw Kaczynski har bedt den polske præsident Karol Nawrocki om at nedlægge veto. Partiformanden er imod, at SAFE-programmet betyder europæisk indkøb af militært isenkram.

