EU kommissær til Polen for at tale om energi-union

    Guenther_Oettinger_eu_energi_kommissær

    EU-kommissær Günther Oettinger besøger Polen for at tale om energi-union. Foto: EU.


    WARSZAWA: Krisen med Rusland om Ukraine, har nu fået Europa-Kommissionen til at sætte arbejdet om en energiunion i EU igang.


    Lige så længe EU har talt om klima og miljø, har Polen gentagne gange fremsat et ønske om fælles indkøb af olie, gas og anden energi. Nu har EU meddelt, at energikommissær Günther Oettinger kommer til Warszawa den 2. maj for at drøfte detaljerne i Polens forslag om en fælleseuropæisk energi union.

    Kronik i Financial Times

    Mødet er kommet i stand efter at Donald Tusk igen skrev om energi-unionen i Financial Times, og hjulpet godt på vej af den voksende bekymring for Ruslands levering af gas efter krisen i Ukraine.

    – Sikkerheden af energiressourcer er et af de vigtigste emner på dagsordenen i EU, og ethvert bidrag til diskussionen vil blive godt modtaget, oplyser EU kommissær Oettinger, forud for besøget i Warszawa.

    Analyse om energi

    På et topmøde i marts, blev det besluttet at lave en analyse af energisikkerheden i EU, der skal være færdig i juni.

    Polen mener, at EU med en energi union kunne købe gas ind samlet, f.eks. fra Rusland. Det kræver dog massive investeringer i rørledninger mellem landene.

    Støtte og vaklen

    Frankrigs præsident, Francois Hollande støtter officielt det polske forslag, mens den tyske kansler Angela Merkels indtil nu har været mere tilbageholdene, grundet tysk særinteresser.