EU-kommissionen på arbejdsbesøg i Polen

    Donald_Tusk_og_Jose_Barosso_EU-ledere_i_Polen_Warszawa_gamle_bydel

    José Manuel Barroso og Donald Tusk tog sig tid til at besøge Warszawas gamle bydel, der er genopbygget til tiden før Anden Verdenskrig. De to EU-ledere fik sig også en fadøl på en af de mange fortovsrestauranter i den gamle bydel.


    WARSZAWA: Chefen for Europa-Kommissionen José Manuel Barroso og hans stab på arbejdsbesøg i den polske hovedstad i går.


    For en uge siden overtog Polen formandsskabet i EU, og i går var Europa-Kommissionens chef José Manuel Barroso på det første arbejdsbesøg i Warszawa under formandsskabet.

    Dagen igennem holdt EU-chefen møde med EU-formanden året ud, den polske statsminister Donald Tusk.

    Tunge emner

    De to EU chefer havde i går fokus på tunge emner som det indre marked, den europæiske energipolitik, naboskabspolitik og EU’s økonomi og ikke mindst budgetforhandlingerne for 2014 – 2020.

    – Det er kun en uge siden vi overtog formandskabet fra Ungarn, og nu er vi allerede i gang med debatter om møder om de konkrete opgaver, sagde Donald Tusk i går i Warszawa.

    Warszawa og Sopot

    I den forløbne uge har de europæiske arbejdsministre og sundhedsministre holdt møder, fortrinsvis i den polske badeby Sopot.

    Udover ministermøderne har der været afholdt møder i syv arbejdsgrupper i forbindelse med formandskabet, og med EU’s kommissærer. I går var også den danske kommissær Connie Hedegaard i Warszawa.

    Formanden for Europa-Kommissionen, Jose Manuel Barroso, sagde i går, at det var for tidligt at vurdere det polske formandskab, men han håbede at han om seks måneder vil kunne sige, at det ’havde været meget godt’.

    Ambitiøs plan

    Jose Manuel Barroso understregede også, at Polen har fremlagt en meget ambitiøs plan for formandsskabet og visionære planer for Europas fremtid.

    Den polske statsminister Donald Tusk har allerede fortalt EU-parlamentet om de polske planer, sagde Barroso, og lovede fuld opbakning fra kommissionen.

    Kreditvurdering

    José Manuel Barroso sagde også, at man ønsker at regulere kreditvurderingsinstitutterne i Europa, efter at vurderingsbureauet Moody har givet Portugal og Grækenland bundkarakter, og skabt usikkerhed om økonomien i flere andre europæiske lande. Den polske statsminister uddybede på pressemødet i går:

    – Vi leder ikke efter en løsning med gode vurderinger, men med objektive analyse, og den opgave kan EU-administrationen eller stater ikke løse. Øget konkurrence på området, vil kunne forbedre kreditvurderingerne i Europa, sagde Polens statsminister Donald Tusk.

    – Men man behøver ikke at handle på alle dårlige nyheder, tilføjede Tusk.

    Polen klager

    Den polske regering er imod EU kommissionen planer og fordeling af CO-2 kvoter, da Polen mener, at man bør kompenseres fordi landet er afhængig af en stærk forurenede form for kul.

    I går meddelte den polske statsminister, at Polen vil indbringe EU-kommissionens beslutning om CO-2 kvoter for EF domstolen, da polakkerne mener, at de nye regler truer den polske økonomi og industri, som er stærkt afhængig af kul.

    Utilfredshed

    – Kommissionen har været en vigtig partner for Polen, ikke mindst under formandskabet, men det ændrer ikke det faktum, at der er visse procedurer og handlinger, der er anledning til utilfredshed i flere EU-medlemslande, sagde Tusk.

    José Manuel Barroso understregede, at Europa arbejder ud fra samme ide, og at det er EU-medlemmernes ret at være uenige.

    Afslappet atmosfære

    Trods uenigheder forløb dagen i en særdeles afslappet atmosfære, og der blev også tid til en kold fadøl til José Manuel Barroso og Donald Tusk i Warszawas gamle bydel, hvor det var blevet sommer igen efter flere dages regn. Warszawas gamle bydel er genopbygget i sin oprinde stil, efter at have været næsten udslettet efter Anden Verdenskrig.

    Klokken 16 blev José Manuel Barroso og hans stab kørt i særlige busser, der er udviklet til det polske formandskab, og med politieskorte, gennem den stærkt trafikerede hovedstad til F. Chopin lufthavnen.

    Danmark overtager EU-formandskabet efter Polen den 1. januar 2012.