EU retsstats-mekanismen gælder fra januar

EU
Europa-Parlamentet har vedtaget endnu en resolution mod Polen. Arkivfoto.

BRUXELLES: Europa-Parlamentet har nikket ja til EU retsstatsmekanismen, som dermed er gældende fra januar.


Onsdag godkendte de folkevalgte i Europa-Parlamentet den kontroversielle retsstatsmekanisme, som EU-ledere tilsluttede sig på topmødet i juli. Der har været en del tvivl om mekanismen, efter at lederne på seneste topmøde, tiltrådte en såkaldt kompromis-tekst. Teksten er en såkaldt; ikke-bindende politisk aftale, som ikke har nogen juridisk betydning, hvilket den polske justitsminister også har udtrykt.

LÆS OGSÅ: EU ledere enige om budget og hjælpepakke

Tekst uden betydning

I Europa-Parlamentet vægter man da heller ikke den såkaldte ”kompromis-tekst”, der ifølge flere iagttagere, skulle være et tilbageslag for EU’s værdier. I parlamentet forventer man nemlig, at Kommissionen allerede fra den 1. januar 2021 begynder at indlede sager om retsstaten mod Polen, for at kunne bremse de økonomiske bidrag.

Historisk EU mekanisme

Det historiske i den nye retsstatsmekanisme er, at medlemslandene på opfordring fra Europa-Kommissionen, med simpelt flertal kan fratage ”uartige” lande, som f.eks. Polen, penge for ikke at overholde spillereglerne.

Det har ikke været muligt tidligere, da hvert medlemsland har kunnet nedlægge veto mod den slags beslutninger. Men sådan er det ikke længere, og de folkevalgte MEP’er forlanger nu at Europa-Kommissionen straks indleder sager mod Polen og Ungarn fra den 1. januar, hvor det bliver muligt.

Afgørelserne kan, i lighed med andre afgørelser, indklages for EU-domstolen, hvilket Polen også har meddelt at man vil gøre, hvis retsstatsmekanismen rammer Polen på grund af de nye retsreformer. Polen har dog fået lovning på af Europa-Kommissionen, at pengene ikke fysisk kan fratages Polen, før EU-domstolen har taget stilling.

Flere sager mellem Polen og EU venter forude.

Støt polennu.dk og få flere nyheder om EU.
Vælg mellem DKK
200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00

 

LÆS MERE: Danmark i EU