EU-valg: Oppositionen er større end regeringspartiet

    26_maj_2019_eu_valg_maaling_paa_lister

    Den første måling med den nye Europa-koalition, viser at de fem partiers samarbejde er kommet godt fra start.


    WARSZAWA: En måling forud for valget til Europa-Parlamentet den 26 maj, viser at den EU-venlig koalition har mest opbakning blandt polakkerne.


    Den nye Europa-venlige liste, der består af fem oppositionspartier, har mest opbakning ifølge en ny måling. Koalitionen samler støtte fra 38,5 procent af polakker, mens Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) står til 34,7 procent. Det nystiftede parti Forår får opbakning i samme måling fra 8,9 procent af polakkerne.

    Fem partier på Europa liste

    De fem partier der er gået sammen om en Europa-liste er Borgernes Platform (PO), Det Polske Bondeparti (PSL), Den Demokratiske Venstre Alliance (SLD), Moderne Polen og De Grønne. Ved lokal og regionalvalgene i oktober/november, stillede de to partier Borgernes Platform (PO) og Moderne Polen op på en fælles liste.

    Nyt flertal

    Der er sat stor prestige ind, for at vinde EU-valget blandt de polske partier. Regeringspartiet forventer, at det nye Europa-Parlament bliver sammensat på en måde, så et flertal vil droppe retssagerne mod Polen for en række krænkelser af de europæiske partier. Ikke mindst den alvorlige artikel 7 sag.

    Store navne

    Den tidligere PiS-statsminister, Beata Szydlo stiller op for PiS sammen med flere nuværende ministre. Fra oppositionens side er den tidligere præsident Bronislaw Komorowski en af kandidaterne, sammen med den tidligere udenrigsminister og formand for Sejmen, Radek Sikorski.

    Alle vil EU

    PiS-partiet afviser at være modstandere af EU-samarbejdet, selv om det tidligere har været partiets politik. Men formanden for regeringspartiet, Jaroslaw Kaczynski, mener at EU er vigtig, men at samarbejdet skal drives gennem polske værdier.

    Polakkerne hører til blandt de største tilhængere af EU-samarbejdet blandt medlemslandene.