Europa-Parlamentet fordømmer hollandsk hjemmeside

    Jens_Rohde

    – Det er et usselt initiativ, som ethvert anstændigt menneske bør tage afstand fra. Sådanne generaliseringer har medvirket til nogle af de mørkeste sider i Europas historie, siger det danske medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Jens Rohde. Foto: EU.


    BRUXELLES: Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution, der fordømmer den hollandske og fremmedfjendske hjemmeside, som Geert Wilders parti står bag.


    De europæiske parlamentarikere i parlamentet, har med en resolution fordømt en hollandsk hjemmeside, der opfordrer til nedsættende sladder om polske arbejdere og andre ’fremmede’. Hjemmesiden strider mod de europæiske værdier, hedder det blandt andet i resolutionen.

    Gert Wilders parti

    Hjemmesiden, der er lavet af den hollandske regerings støtteparti, Frihedspartiet, indledes med ordene:

    ”Har du problemer med borgere fra Central- og Østeuropa? Eller har du mistet dit job til en polak, en bulgarer, en rumæner eller en anden central- og østeuropæisk statsborger? Så hører vi gerne fra dig. Hjemmesiden skal fungere som en hotline, hvor man kan advare mod andre statsborgere.

    100.000 henvendelser

    Indenfor den seneste måned har der været 100.000 henvendelser på hjemmesiden, og det er især polakker som de hollandske internetbruger på den racistiske hjemmeside, rakker ned på.

    Dansk fordømmelse

    Det danske medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Jens Rohde siger til Ritzau:

    – Det er et usselt initiativ, som ethvert anstændigt menneske bør tage afstand fra. Sådanne generaliseringer har medvirket til nogle af de mørkeste sider i Europas historie, siger Jens Rohde.

    Forslaget om at fordømme hjemmesiden, blev vedtaget med stort flertal, og med opbakning fra samtlige grupper i parlamentet.

    Hollandsk skeptisk

    I resolutionen skriver parlamentsmedlemmerne også, at “den hollandske regerings politik om europæisk integration er blevet svækket de senere år”, hvilket også afspejles i den hollandske regerings holdning til udvidelsen af Schengen-området.

    Gert Wilders nationalistiske Frihedsparti er støtteparti for den hollandske regering.