
KØBENHAVN: Stor europæisk fejring af EU lørdag, hvor det er årsdagen for Robert Schumans berømte tale i 1950. Den vigtigste historiske dag i Europa.
Lørdag er der stor europæiske fejring af EU mange steder i Europa. Det er den 9. maj og det er EU-dagen. Det var den majdag i 1950, at den franske udenrigsminister Robert Schuman holdt en historisk tale, hvor han fremlagde en plan for et tættere samarbejde i Europa. Den er også kendt som Schumanerklæringen.
Erklæringen banede vejen for et nyt samarbejde på tværs af kontinentet og dannede grundlag for Den Europæiske Union, som vi kender den i dag.
(Fortsættes under)
Polen med i EU
I december 2002 var der EU-topmøde i København, et topmøde hvor optagelsen af ti nye medlemslande – deriblandt Polen – var topmødets vigtigste punkt.
Efter at det danske formandskab havde givet op for at finde en løsning, kom Sverige og Tyskland situationen til undsætning, og leverede de penge der skulle til, for at blandt andet Polen kunne blive optaget som medlem af EU. Polen blev medlem den 1. maj 2004.
Afslutningen på Anden Verdenskrig
Polens daværende præsident Aleksander Kwasniewski understregede dengang, at det var opfyldelsen af drømmene for mange generationer af polakker, som altid har set deres hjemlands plads blandt demokratiske og åbne lande, der respekterer menneskerettighederne og bygger deres velstand på deres borgeres iværksætteri og aktivitet.
(Fortsættes under)
Polens kamp siden Anden Verdenskrig
Polens vej til frihed efter krigen begyndte dog meget tidligere. Selvom polakkerne blev overladt af Vesten til kommunismen under Moskva overherredømme, forsonede de sig aldrig med livet bag jerntæppet. Det første store kendte polske oprør var i Poznan i 1956, og siden i Gdansk i 1970 og 1980.
Lech Walesa og oprøret på skibsværftet i Gdansk med dannelse af ”fagforeningen” Solidarnosc i 1980, var ikke blot endnu en protest fra landets samfund mod kommunistiske restriktioner på politiske og økonomiske friheder, men også en oprørsstemme mod Polens position blandt de Kreml-styrede stater. Trods undertrykkelse, herunder krigsretstilstanden i 1981, holdt bevægelsen ud og gav et stærkt skub til at opnå systemisk transformation ikke blot i Polen, men i hele Central- og Østeuropa inden for et årti.
(Fortsættes under)
Europæisk fejring af EU
Polens befrielse fra den sovjetiske indflydelseszone i 1989 og den efterfølgende demokratiske transformation gjorde det muligt for landet at indlede associeringsforhandlinger med de daværende Europæiske Fællesskaber (EF). Officielle forhandlinger kulminerede i underskrivelsen af Europaaftalen i december 1991, som trådte i kraft i februar 1994. Kort efter indledte Polen sin 10-årige EU-tiltrædelsesproces, hvor de ansøgte om medlemskab af blokken og modtog bekræftelse fra alle medlemsstater i december 1994.
(Fortsættes under)
God vej for Polen
Efter 22 år i EU viser det sig, at Polens medlemskab har haft en afgjort positiv indvirkning. Tiltrædelsen ændrede ikke blot landets historie, men åbnede også et nyt kapitel for millioner af polakker, der frit kan nyde godt af tidligere begrænsede friheder – med åbning af grænser og adgang til det europæiske arbejdsmarked blandt de mest bemærkelsesværdige ændringer.
Polen er en af de største modtagere af EU-midler, og senest har en undersøgelse vist, at polakkerne er historiske tilfredse med leveforholdene i landet. Landet udgør nu en helt afgørende position i forsvaret af Europa.


