Europæiske socialdemokrater mødtes i Polens hovedstad

    europæiske_socialdemokrater_holdt_kongres_i_Polen

    Lederen af Polens socialdemokratiske parti SLD, Grzegorz Napieralski (til venstre) i samtale med Poul Nyrup Rasmussen og den græske premierminister George Papandreou. Foto: PES


    WARSZAWA: 500 repræsentanter for de socialdemokratiske partier i Europa har holdt møde i Warszawa.


    De socialdemokratiske partier i Europa mener, at social- og beskæftigelsespolitik bør spille en større rolle som løsning på den aktuelle, økonomiske krise.

    500 repræsentanter for de europæiske socialdemokratier holdt torsdag og fredag møde i Polens hovedstad, Warszawa, hvor de vedtog en “Pagt for europæisk beskæftigelse og socialt fremskridt”.

    Partierne er samlet i organisationen Party of European Socialists (PES), der har Danmarks tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen sonm formand.

    Modvægt til straf og sanktioner

    Han kaldte den socialdemokratiske pagt for “en modvægt til vækst- og stabilitetspagten”.

    – Den illustrer et klar forskel på vores afbalancerede tilgang, som prioriterer skabelse af jobs og den konservative tilgang med straf og sanktioner, sagde Poul Nyrup Rasmussen.

    EUs vækst- og stabilitetspagt indeholder blandt andet de regler, som betyder, at landenes budgetunderskud ikke må overstige tre procent af Bruttonationalproduktet, mens den offentlige gæld ikke må overstige 60 procent af BNP.

    Mødet i Warszawa var et såkaldt rådsmøde, som PES holder de år, hvor organisationen ikke har kongres.