Europarådets forsamling svækket af massiv udvandring

europaraadet_protest_polen_udvandrer_polennu

Der er tyndet ud i Europarådets parlamentariske forsamling, efter at delegationerne fra syv lande – deriblandt Polen – besluttede sig for at udvandre. Det skete i protest mod, at et flertal besluttede sig for at normalisere forholdet til Rusland. Arkivfoto.


STRASBOURG: Polen er blandt syv lande, hvis folkevalgte delegationer nu er udvandret fra Europarådets forsamling. Det sker i protest mod at Rusland nu tages til nåde som fuldgyldigt medlem. Krisen kan få store konsekvenser for samarbejdet.


Det har vakt vrede og harme i hovedstæderne i Central og Østeuropa, at Europarådet på sit møde i Strasbourg, med et stort flertal har besluttet sig for at genoptage Rusland som fuldgyldigt medlem af Europarådet. Russerne blev smidt ud af Europarådet som konsekvens af annekteringen af Krim og krigen i det østlige Ukraine. Beslutningen kommer, selv om der ikke er tegn på kursskifte i sagen fra Moskva.

Delegationerne til Europarådet forsamling fra Estland, Georgien, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet og Ukraine forlod onsdag forsamlingen i protest over accepten af Rusland.

Fremtiden er truet

De syv lande mener, at Europarådet med sin beslutning sender et helt forkert signal til Moskva. I en erklæring hedder det endvidere: Fremtiden for Europarådet er truet, for med beslutningen mister rådet tilliden blandt de mennesker, som den er konstrueret for at beskytte. De syv landes delegationer er nu taget hjem til deres hovedstæder, og vil konsultere deres parlamenter og regeringer om yderligere skridt i forhold til samarbejdet generelt i Europarådet.

Rusland tilfreds

I Rusland kaldes beslutningen i Europarådet for en ”fornuftig sejr” for Moskva.

Europarådet er en sammenslutning af 47 lande, der tæller cirka 800 millioner europæere.

LÆS MERE
Eksternt link: Europaråd
et