europaraadet_protest_polen_udvandrer_polennu
STRASBOURG: Polen er blandt syv lande, hvis folkevalgte delegationer nu er udvandret fra Europarådets forsamling. Det sker i protest mod at Rusland nu tages til nåde som fuldgyldigt medlem. Krisen kan få store konsekvenser for samarbejdet.
LÆS  Polen er kommet på Europarådets sorte liste


Det har vakt vrede og harme i hovedstæderne i Central og Østeuropa, at Europarådet på sit møde i Strasbourg, med et stort flertal har besluttet sig for at genoptage Rusland som fuldgyldigt medlem af Europarådet. Russerne blev smidt ud af Europarådet som konsekvens af annekteringen af Krim og krigen i det østlige Ukraine. Beslutningen kommer, selv om der ikke er tegn på kursskifte i sagen fra Moskva.

Delegationerne til Europarådet forsamling fra Estland, Georgien, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet og Ukraine forlod onsdag forsamlingen i protest over accepten af Rusland.

Fremtiden er truet

De syv lande mener, at Europarådet med sin beslutning sender et helt forkert signal til Moskva. I en erklæring hedder det endvidere: Fremtiden for Europarådet er truet, for med beslutningen mister rådet tilliden blandt de mennesker, som den er konstrueret for at beskytte. De syv landes delegationer er nu taget hjem til deres hovedstæder, og vil konsultere deres parlamenter og regeringer om yderligere skridt i forhold til samarbejdet generelt i Europarådet.

Rusland tilfreds

I Rusland kaldes beslutningen i Europarådet for en ”fornuftig sejr” for Moskva.

Europarådet er en sammenslutning af 47 lande, der tæller cirka 800 millioner europæere.

LÆS MERE
Eksternt link: Europaråd
et

LÆS  Ekspert om EU-dom: Dagbøder er næste skridt
LÆS  Regeringspartiet overhalet af ny Europa-venlig liste